DR Romanklub

14.10.21
Vær med til at vælge vinderen af DR Romanpris 2022.

På Dokk1 har vi en romanklub med 10 deltagere. Den mødes 6 gange for at diskutere 6 nye danske romaner. Klubben mødes i perioden december til maj, for at diskutere de nye danske romaner udvalgt af DR og Litteratursiden.dk.

De tre første romaner er udvalgt. Det er: ’Slugt’ af Christina Englund ’Rosarium’ af Charlotte Weitze ’Man skulle nok have været der’ af Thomas Korsgaard.

DR Romanklub Dokk1 mødes fra 16.30 til 17.45:

Torsdag 9. december 2021, 
Torsdag 13. januar 2022
Torsdag 10. februar 2022
Torsdag 10. marts 2022
Torsdag 14. april 2022
Torsdag 12. maj 2022

I klubben deltager en formidler. Biblioteket sørger for bøger til deltagerne og stiller lokale til rådighed. Deltagerne har 3 - 4 uger til at læse den enkelte roman.

DR laver podcast om bøgerne/forfatterne og Litteratursiden.dk laver forfattermøder, hvor du kan deltage, og hvor din klub kan stille spørgsmål til forfatteren.

Når alle 6 romaner har været omtalt i DR og diskuteret, vælger alle landets DR Romanklubber deres 3 favoritter. Romanklubbernes stemmer bestemmer alene, hvilken roman, der vinder DR Romanprisen. Lise Marstrand-Jørgensen fik DR Romanprisen i 2021 for romanen 'Margrete 1’.

Tilmelding senest den 1. november til Britta Riis Langdahl, brril@aarhus.dk. Hvis der er flere tilmeldte, end der er plads til, laver vi lodtrækning om pladserne. Vi sender meddelelse til deltagerne på mail, når den første bog kan afhentes på Hovedbiblioteket.

Tilmeldingen gælder til alle mødedatoer. Det er gratis at deltage.