Det har jeg læst

06.01.16
Jeg plejer normalt ikke at læse romaner der er over 500 sider, men det gjorde jeg i min juleferie. Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde.

Jeg hedder Louise Petersen, og jeg er bibliotekar ved Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune. Jeg er også med i teamet bag ”Sæsonens Bøger”, der hvert år afholder arrangementer, hvor bibliotekspersonale fortæller om vores bedste læseoplevelser.

I min juleferie læste jeg ”Planen” af Morten Pape. Bogen vandt Bogforums Debutantpris i 2015. Den har længe stået i min bogreol, og ventet på at jeg skulle begynde at læse den. Jeg var dog meget afskrækket over længden af romanen, som er på 565 sider.
MEN… selvom bogen er meget lang og ikke-egnet til at læse inden man skal sove, så er det en fantastisk fortælling.
Morten Pape er født i 1986 og det samme er jeg. Med romanens reflekterende tidsrejse gennem halvfemserne og nullerne, kunne jeg genkende meget af tidens tanker og trends fra min barndom og ungdom. Der stopper sammenligningen mellem Morten Pape og min egen barndoms historie også.

Morten Pape vokser op i et ghettomiljø i Urbanplanen, og lever i en dysfunktionel familie, hvor forældrene er skilt og hver især har svært ved at få livet til at hænge sammen. Urbanplanen er slags et minisamfund i det store samfund, hvor dagligdagen er præget af fysisk og psykisk vold. Morten må i høj grad forsøge at klare sig selv og forsøge at holde sammen på resterne af familien.

Det er en hudløs ærlig og fremragende bog om grum barndom, og jeg synes virkelig at bogen fortjente debutantsprisen.
Jeg synes dog at bogen er lidt tung, både for øjnene og armene, men sproget og handlingen opvejer det. Jeg synes det er en roman der kan/bør læses af alle voksne generationer.

Materialer