Den SKAL jeg bare læse i min juleferie!!!

Nu er det snart jul og tid til fordybelse - som om.... når man er derhjemme med to små børn. Men jeg drister mig alligevel til et bud på, hvad jeg skal læse i min juleferie.

Jeg hedder Louise Hoppe Rasmussen

Jeg er nyansat biblioteksassistent i Viby og Bavnehøj. Siden jeg startede i august har det været umuligt at følge med læselysten - alle de gode titler man hver dag står overfor og ikke mindst mine dygtige kollegers anbefalinger. Så jeg har en masse (meget forskellige bøger) i kø, men i min juleferie vil jeg glæde mig til 1 del i serien om efterforskningslederen Roland Triel; Løbende Tjener. Indtil videre findes to bind i serien. Udover Løbende Tjener har han i år udgivet Dansende Røde Bjørne - er jeg hurtig… sluger jeg begge to .

Jeg blev anbefalet at læse bogen og gik derfor på nettet for at læse lidt om den og blev straks inte-resseret efter at have stødt på denne formulering: Roland Triel er en ny interessant kriminalmand med en tragedie i fortiden og en meget skræmmende mordsag i nutiden. Læs den med alt lyset tændt!

Dialogen i bogen skulle efter sigende være letløbende og ubesværet, hvilket falder i min smag, når julefreden sænker sig, og der er tid til en rolig stund ovenpå en krævende måned, så må sproget og historien gerne være nem og tilgængelig.

Jeg har i mine unge år læst en del af hans ungdomslitteratur. Det gennemgående træk i hans forfat-terskab er humor – viklet ind i forskellige genrer såsom fantasy, horror, science fiktion, krimi kær-lighed med mere. Så nu er jeg spændt på at se om Jürgensens velkendte humor også kan skinne igennem i en krimi for voksne? Det bliver interessant…

Materialer