Cli-fi: et vindue til fremtidens klimakriser

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.04.20
Skønlitteratur kan hjælpe os til at forstå konsekvenserne af menneskets måde at leve på. Fiktionen giver nemlig adgang til fremtidsscenarier, mener Gregers Andersen, forsker i klimafiktioner ved Stockholms Universitet.

Foto: Niklas Björling

I april har bibliotekerne haft fokus på naturen, og derfor ringede Dagmar fra eReolen til forsker Gregers Andersen til en snak om klimafiktion og om, hvordan Corona-krisen er endnu et eksempel på, at mennesker forsøger at beherske naturen. Han peger på, at den nuværende krise har klare paraleller til det, han kalder klimafiktion:

Klima er jo kun én ud af menneskets mange påvirkninger af økosystemerne og jordsystemet. Det er ikke kun over for klimaet, vi opfører os destruktivt. Corona-virussen er interessant, fordi den opstod, da mennesker og vilde dyr blev blandet for tæt sammen, og den breder sig med samme hast og ad samme kanaler, som den økonomiske struktur bevæger sig i. På den måde synes jeg, at krisen er et billede på vores totale tilstedeværelse på jorden, og hvordan vi ødelægger mere og mere af det, man tidligere ville kalde vild natur. Det problem har klimafiktion peget på i et stykke tid, fortæller Gregers Andersen fra sit hjemmekontor.

 

Klimalitteratur i en krisetid

Vi kan lære mange ting af klimalitteraturen - også i en krisetid som denne. Pandemier er ikke et sjældent syn i sci-fi-universet, og mens undergenren cli-fi er defineret ved, at udledningen af drivhusgasser fører til global opvarmning, har klimalitteraturen samme evne til at åbne vores blik for mulige fremtidsscenarier og de konsekvenser, vores livsstil kan få. Ressourceknaphed, klimakatastrofer og fødevaremangel er altsammen noget, vi kender fra videnskaben. Men skønlitteraturen kan afprøve problemerne på verdener og personer, vi kan identificere os med, og netop dét er virkelig vigtigt, mener Gregers Andersen:

Det, jeg synes er enormt vigtigt, er at klimalitteraturen kan åbne vores blik for, hvad der potentielt kan ske, og få os til at reflektere over, hvordan det vil være at leve i forskellige fremtider, som vi måske går i møde. Den afprøver nogle plots og gennemspiller dem. Vi kan leve os ind i dem og få et indblik og en spekulationskraft, som vi ikke kan få gennem videnskab.

 

Kan litteraturen bruges i klimadebatten?

Gregers Andersen mener desuden, at klimalitteraturen kan bidrage til den blomstrende klimadebat på især to vigtige måder.

Den kan dels tilbyde et idékatalog over forskellige måder at omstille sig på, f.eks. i sin egen livsstil, og hvordan man kan lave nye samfund og teknologier. Det at forestille sig nye eksistensformer, nye måder at leve på, nye verdener, er en idérigdom, som vi godt kan bruge. For det andet blotlægger og advarer fiktionen os om problemer, som vi kan komme til at stå overfor, men som vi endnu ikke kan se helt tydeligt. Ting, som vi bliver nødt til at finde en løsning på, ellers går det galt. Hvordan håndterer man mangel på vand og fødevarer? Hvem skal have del i de begrænsede ressourcer? Hvem har ret til hvad? Hvem skal ikke overleve? Med den store ulighed, vi har i forvejen, er det meget mulige scenarier.

 

Den danske klimalitteratur

Internationalt har cli-fi-genren haft mange ligheder med anden sci-fi, og klimabevidstheden er da også begyndt at snige sig ind i flere danske romanudgivelser herhjemme. Gregers Andersen fortæller, at den første danske klimaroman var Charlotte Weitzes Den afskyelige. Andre forfattere har sidenhen fulgt trop, bl.a. Theis Ørntoft med romanen Solar og Peter Høegh med Effekten af Susan, der handler om, hvordan miljøproblemer på et tidspunkt vil føre til et kollaps af samfundet. Alligevel mener han, at det især er de unge digtere, der har været på forkant med den danske klimabølje. Og hvor romanerne kan inspirere og afdække, kan økopoesien noget andet:

I Danmark har der været en stærk poetisk strømning, hvor Lars Skinnebachs bog, "Øvelser og rituelle tekster", var startskuddet. Digterne er mere interesserede i de komplekse følelser, tanker, forestillinger og i det hele taget angst, frygt og forvirring, man kan opleve. Hvad vil det sige at være menneske nu og her? I Theis Ørntofts "Digte 2014" taler digter-jeget fra en fremtid, hvor destruktionen har fundet sted. Man læser digterens stemme og kritik af den verden, han er i. Det, økopoesien i høj grad kan, er at beskrive et eksperimenterende rum med den forvirring, det er at stå på tærsklen til så store problemer.

 

Herunder kan du finde en af Gregers Andersens egne bøger, debatbogen "Grænseløshedens kultur" sammen med hans anbefalinger af både danske og internationale eksempler på klimalitteratur og økopoesi.

Rigtig god fornøjelse!

 

Oprindeligt udgivet af eReolen.

Materialer