Bruger du ord i kaffen?

23.08.16
Et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker og det århusianske forlag Klim garanterer hyggelige formiddage og gode historier i efteråret.

Heldigvis bliver man aldrig for gammel til en god historie. Og i efteråret byder Aarhus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Forlaget Klim indenfor til en række oplæsningsarrangementer for voksne på Risskov og Højbjerg Biblioteker.

Den gode litteratur er i fokus, når vi går efteråret i møde bevæbnet med kaffe til ganen og god litteratur til øregangene. Oplæser Ida Ravn Homilius vil læse op fra fire særligt udvalgte romaner udgivet på forlaget Klim. Måske bliver du introduceret til litteratur og et forfatterskab, du ikke kendte i forvejen, eller måske bliver det til et glædeligt genhør med en gammel kending.

Oplæsningerne vil vare ca. 45 minutter og der vil være rig mulighed for en god bogsnak med de andre fremmødte efterfølgende. Derudover vil det også være muligt at erhverve sig bogen til en særlig god pris.

Det er gratis at være med, men billetter skal bestilles her hjemmesiden. Se link nedenfor og klik dig direkte ind på det arrangement, du gerne vil deltage i.

 

”Jeg hedder ikke Miriam” – Maigull Axelsson

Risskov Bibliotek 1. september 10.30-11.30

Højbjerg Bibliotek 6. september 10.30-11.30

"Kafka på Stranden" - Haruki Murakami

4. oktober Højbjerg Bibliotek 10.30-11.30

6. oktober Risskov Bibliotek 10.30-11.30

"At Leve" af Yu Hua

1. november Højbjerg Bibliotek 10.30-11.30

3. november Risskov Bibliotek 10.30-11.30

"Huset med de syv gavle" - Nathaniel Hawthorne

1. december Risskov Bibliotek 10.30-11.30

6. december Højbjerg Bibliotek.10.30-11.30

Materialer