Boganbefaling: Mere endnu af Knud Sørensen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.04.16
Jeg læser mange bøger, og jeg vil løbende dele lidt ud af mine læseerfaringer – som inspiration til din næste læseoplevelse.

Kort om bogens handling

Knuds Sørensens digte er ofte præget af en dvælen ved ordene, naturen og erkendelserne om tilværelsen som sådan – ofte som den ser ud i det såkaldte Udkantsdanmark. I denne digtsamling skriver Sørensen i særdeleshed om ophøret, og om hvordan man forsoner sig med det.

Man kommer helt ind til det lavmeldte i naturen, og undersøger præcist og nøgternt, hvordan man kan forholde sig til forandringer i det nære. Det kan man for eksempel læse her:

 

”JEG MÅ HAVE TABT

NOGLE ORD

 

dengang jeg begyndte at gå rundt

derinde i landskabet

for da jeg så mig tilbage

havde de slået rødder

og sendt grønne stængler

op i rummet

og dér stod de så

tæt blomstrende

med nyudsprungne ord.

Nu

gælder det så om

at jeg får dem plukket

inden dét efterår kommer

som får os alle

til at visne.”

 

Hvorfor skal du læse den?

Én af væsentligste grunde er, at digtsamling trækker tempoet ud af hverdagen. Man kan falde ned i ordene, der er billedskabende og kan være med til at give en mange gode refleksioner. Samtidigt kan man måske (gen)opdage sin fascination for naturens smukke og skræmmende sider.

 

Målgruppe

Den kan læses af mange, da sproget til at gå til – både erfarne og nye digtlæsere kan med fordel læse den.

 

Lidt om mig

Daniel Boysen, litteraturformidler hos Dokk1, forfatter, uddannet cand. mag. i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet.

 

Foto: Henning Bagger

Materialer