Boganbefaling: Jeg nægter af Per Petterson

10.05.16
Jeg læser mange bøger, og jeg vil løbende dele lidt ud af mine læseerfaringer – som inspiration til din næste læseoplevelse.

Kort om bogens handling

To mænd mødes tilfældigt en morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. Vi befinder os i 2006, og de har ikke set hinanden i 35 år. De to voksede op sammen og var indtil 18-års alderen bedste venner og uadskillelige. Så indtræffer et vendepunkt, et syndefald, og de glider fra hinanden. Romanen er bygget op, så man springer i kronologien, synsvinklen fra tiden ’dengang’ og frem til nu.

Pettersons særlige øje for detaljer, det til tider syngende sprog og den stramme komposition er med til at give en helt særlig læseoplevelse. Faktisk er det kendetegnende for hans forfatterskab som sådan, og jeg kunne i princippet have anbefalet mange af hans andre værker. Jeg nægter er en grusom fortælling om fædre og sønner, venskab og tab og hvad der driver os frem – selv mod det, vi burde holde os fra.

Herunder kan I læse et eksempel på sproget og konfliktstoffet i romanen:

”Siri boede i et hus helt inde i Mørk hos en familie jeg overhovedet ikke kunne lide, og de kunne i hvert fald ikke lide mig, de sagde at jeg havde en dårlig indflydelse på hende, og ikke kun på hende, var der mange der mente, og de ville ikke engang lade mig komme i nærheden af huset.”

 

Hvorfor skal du læse den?

Romanen er et godt sted at starte, hvis man har haft lyst til at læse Per Petterson. Men mit bedste bud på, hvorfor man skal læse den er simpel; fordi man bliver suget ind i universet og har svært ved at lægge romanen fra sig igen.

 

Målgruppe

Det er en fordel, hvis man har en interesse i de menneskelige drifter og mørkesider. Hvordan vi forandrer os gennem livet, og hvad det kan koste os. Men romanen kan læses af mange.

 

Info om bogen

Per Petterson, Jeg nægter, oversat af Annelise Ebbe, Batzer & Co, 2013 [på norsk 2012]

 

Foto

Indrelid Trygve/Aftenposten

Materialer