Bag kulissen: hvordan laver man en udstilling om digital litteratur?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.08.15
På Åby Bibliotek udstilles der i september digital litteratur, men hvordan sætter man egentlig sådan en udstilling sammen? Det kan du få et lille indblik i her.

 

En af de første ting, der skal gøres, når man har bestemt sig for at lave en udstilling, der i dette tilfælde tager udgangspunkt i digital litteratur, er at bestemme, hvilket tema man vil have som den overordnede ramme. Valget faldt på klima, fordi det er et aktuelt emne, der både i samfundsdebatten og i skønlitteraturen fylder mere og mere. De tre værker, som blev udvalgt, relaterede alle til det overordnede tema, og lægger sig altså i forlængelse af klimadebatten, når de udforsker, hvilket konsekvenser det har, at naturfænomenerne bliver voldsommere og hyppigere, og hvordan mennesket indvirker på og placerer sig i forhold til klimaforandringerne. De overordnede spørgsmål som værkerne deler må være, hvor befinder mennesket sig og kan det gøre en forskel? Udstillingens titel blev Change? Klimaforandringer i litteraturen og de tre værker, der udgør udstillingen er Shelley Jacksons Snow, Scott Rettebergs og Roderick Coovers TOXI-City og Jhaves Reboot the universe now.

Interaktion med publikum

De fleste digitale værker kræver interaktion med et publikum for at fungere, fordi den digitale litteratur ofte udfolder sig i en legende proces mellem værket og læseren, og værkerne til udstillingen Changes? Klimaforandringer i litteraturen er bestemt ikke en undtagelse. Netop fordi værkerne kræver dette samspil, har det været hensigten at gøre formidlingen af dem så iøjefaldende og interessant, at man som besøgende på biblioteket bliver så nysgerrig, at man spørger sig selv– hvad er dog det? – og derefter går i gang med at udforske værkerne.

Derfor blev der skabt miljøer omkring værkerne, der tog udgangspunkt i det, hvert enkelt værk kredsede om. For eksempel blev der skabt et ”snerum” omkring Shelley Jacksons Snow, hvor det er muligt for publikum selv at bidrage til historien, og ved Roderick Coovers og Scott Rettbergs TOXI-City er det skrald, affald og drivtømmer, der dannede rammen om værket.

Hvorfor digital litteratur på biblioteket?

Selvom værkerne iscenesættes kraftigt, og derved stikker meget ud fra bøgerne på reolerne, og selvom de kræver en anden formidling en vanligt, fordi de er digitale, så var det stadig vigtigt at værkerne indtog en naturlig del af biblioteksformidlingen. Den digitale litteratur er også litteratur, selvom den i sin form og sin udstråling ikke ligner den litteratur, vi er vant til at møde på bibliotekerne.  Men det betyder ikke, at den ikke også skal repræsenteres på biblioteket. For at understrege, hvordan den digitale litteratur og den traditionelle litteratur begge er litteratur, indgår der i udstillingen også fysiske bøger, der har klima som omdrejningspunkt. På den måde blander det digitale og det analoge sig på en naturlig måde, som forhåbentlig inspirerer og overrasker de fleste.

Billederne er en del af forberedelsen til udstillingen.

 

Materialer