At række længere ud end bogens grænser

at drømme så stort at det dårligt kan være i min lomme er et værk bygget op af et væld af stemmer, der i små bidder giver et indblik i hjemløses liv og hverdag i Danmark. Skriveworkshopsne tog udgangspunkt i Joe Brainards værk I Remember (1970), som der også er et uddrag af indledningsvist i bogen, for at give læseren en fornemmelse af udgangspunktet. Herefter har de hjemløse selv skulle konstruere deres egne erindringsbidder:

”Jeg kan huske at jeg mødte min mor i dec. 1983 på Jernbane Allé i Vanløse, hvor hun bare gik lige forbi.”

Denne bog giver et indblik i nogle liv og en hverdag, som der ikke så ofte bliver skildret i litteraturen. For mig, er det svært at forestille mig mange af de ting der bliver berettet om, fordi det ligger langt fra min egen hverdag, og nok også mange andres. Men det er nogens hverdag og netop derfor synes jeg det er vigtigt med en sådan bog, for at vi kan få et fokus på det, og rette op, på nogle af de fejl og mangler, som bogen også gør opmærksom på:

”[…] dette er nogle eksempler på hvordan tal og numre har indgået i mit liv. Nogle af eksemplerne er ganske tilfældige og andre er iscenesat af systemer lavet af mennesker. Udført af mennesker, brugt af mennesker. […] Jeg er Ravn. Jeg er ikke et nummer, jeg er ikke en sagsmappe. Jeg er et menneske. Og jeg behøver hjælp.”

De fleste beretninger er anonymiseret undtages ganske få, som f.eks. ovenstående. Det er beretninger, der strækker sig fra seksuelt misbrug til mindet om at blive gift og at blive forældre. Dette er en vigtig pointe, idet disse mennesker er mennesker ligesom alle os andre, men hvor måske enkelte begivenheder eller opvækst har givet dem et andet udfald. Dog er dette også en bog, med et kæmpe håb og nogle gange savn:

”Jeg savner at drømme så stort at det dårligt kan være i min lomme. Hvor man mættes af livet og ikke af alle problemerne. Hvor man ved bedre tider nok skal komme.”

Jeg har lyst til at citere mange flere små beretninger, men jeg synes sådan set bare, at man skal gå ud og få den læst fra ende til anden.

Det er en lille bog med et stort budskab, som jeg synes alle burde opleve.