At danse med sig selv

24.03.22
I en nytilflyttet etværelseslejlighed i København skal Blake finde ud af, hvem hun er. Det er derfor hun er flyttet sammen med veninden Zelda.

Lejligheden på Nørrebro bliver centrum for forelskelse, ensomhed, sorg, skam og forvirring, men det eneste der rigtigt fylder for Blake, er venskabet til Zelda. Blakes venskab til Zelda er altoverskyggende, så hvordan finder man sig selv, når man står i skyggen af en anden? 

Anbefaling af Shosha Florrie Raymond: Tavs disko, udgivet på Vild Maskine d. 20. november 2021
Anmeldt af Andrea Kløvgård 

Blake danser ind og ud af minder, hun har sammen med veninden Zelda på den højskole, hvor de er vokset op sammen. De er lige flyttet ind i en etværelseslejlighed, hvor mennesker kommer og går. Zelda går til klimademoer, mens Blake prøver at finde ud af, hvad hun er god til. Hun føler sig kun god, når hun er sammen med Zelda. 

Det hele er vævet sammen. Barndom og ungdom, kærlighed og venskab. Som læser, bliver man væ-vet med ind i ungdommens virkelighed, hvor barndommen ikke har sluppet sit greb endnu. Det er en dans frem og tilbage mellem nutiden og fortiden, og man danser med for at forstå Blakes univers. 

Kærlighed, klimakrise og katte 

Der kæmpes med kærligheden, klimakrisen og katte i Tavs disko. For Blake og Zelda er venskab og kærlighed svært at adskille fra hinanden. De er afhængige af hinanden; sover sammen, fester sam-men, går sammen. Venskabet bliver altopslugende for Blake. De er flettet sammen i alle deres fælles minder, der er definerende for hvem de er, men hvordan står man på egne ben, når den ene fletter sig ud af minderne og skaber sin egen identitet?

”Zelda fortæller om månens rotation, om noget med græskar. Over vores hoveder har træernes grene flettet sig ind i hinanden. Det er ikke til at se, hvilke grene, der hører til hvilke træer.” 

Klimakrisen er et andet tema, der hele tiden ligger og lurer i romanen. Zelda er klimaaktivist – og en meget belærende en af slagsen. Det er med store og vrede armbevægelser, når hun skal forklare, hvordan Kiribati er ved at drukne i Stillehavet og hvor den næste klimademo skal afholdes. Jeg sad også selv og kunne mærke, hvor irriterende det var at blive belært af Zeldas aktivisme. Sproget om en grønnere og bedre verden bliver hårdt og belærende, og bryder Blakes strøm af minder. Alligevel bliver klimasproget i Tavs disko en vigtig del, da det også viser sig som den måske for store kontrast mellem Blake og Zelda, og de forskellige verdner de bevæger sig i. 

Den alvorlige tone i klimakrisen kommer alligevel ned på jorden igen i romanen, da Zelda og Blake får katten, de navngiver Greta Thunberg. Det er sjovt at læse, hvordan Greta T. kommer ud for de underligste ting som kat. 

”Hun fortæller, at hun går op ad Guldbergsgade og kalder på hende, at hun står på Sankt Hans Torv og råber. Zelda siger: ”undskyld, har du set en kat. Den hedder Greta Thunberg.” Zelda forklarer, hvordan Greta T. ser ud.”

Greta T. repræsenterer den unge generation, og det gør Tavs disko også. Romanen rammer så fint, hvordan det er at være ung lige nu og her, med de idoler og drømme unge har. Samtidig synes jeg også, at romanen viser, hvordan det er at være ung helt generelt. Hvordan man forholder sig til ven-skaber, ensomhed, skam og kærlighed. Man behøver absolut ikke lige være flyttet hjemmefra for at kunne følge med i Blakes forvirrende ungdomsverden. Der er ikke nogen følelser, der er for små eller store til at blive taget op i Tavs disko, og med det letlæselige og sjove sprog bliver det aldrig for meget. 

Dansen med sig selv 

Tavs disko, eller silent disco, er at danse med sig selv – i et fællesskab, hvor alle danser alene. Om-verdenen er total isoleret, man kan kun høre sin egen musik og se andres bevægelser. Tavs disko er en roman om at danse med sig selv. Om at finde sig selv som ung, kunne danse for sig selv, og sta-dig være en del af den store fællesdans. 

”Jeg låner dansetrin og bevægelser, som jeg ser hos andre. Jeg opdager, at mine høretelefoner lyser rødt, mens Zeldas lyser blåt. Jeg skifter kanal. Befinder mig nu i samme univers som Zelda.”

Romanen handler også om at danse sammen. Have en ven, hvor man kan befinde sig i samme uni-vers. Blake prøver gennem hele romanen at skifte ind og ud af forskellige kanaler. Hvem er hun på højskolen? Hvem er hun sammen med nye mennesker? Til fester? Hvordan har hun det med klima-krisen? Det eneste hun ved er, at hun er venner med Zelda, som stille og roligt glider mere og mere væk fra hende. 

Med Tavs disko tapper man flydende og let ind og ud af alle ungdoms-kanaler, lige fra hjertesorger til usikre fremtidsplaner. 
 

Materialer