Alt det du fik

17.01.22
Josefine Klougart har med Alt dette kunne du få skabt en familiefortælling, der beskriver tre generationers vej gennem livet.

Hovedpersonen Barbara, der skal lære både at være datter, søster og mor samt at leve sit eget uafhængige liv - væk fra forældre og væk fra barndomsegnen Mols.  

Anmeldelse af Josefine Klougart: Alt dette kunne du få, udgivet på Forlaget Gladiator d. 28. oktober 2021 

Anmeldt af Mathilde Bundgaard 

Romanen indeholder små tekstdele skiftende i tid. Rammefortællingen beskriver Barbara, som vokser op ved Mols Bjerge med sine forældre, Sonja og Erik. Romanen skifter mellem at lade sin læser hører om Sonjas fattige opvækst i Århus, og om Erik og Sonjas første møde, mens den primære fortælling centreres omkring Erik og Sonjas ældste datter, Barbara.  
 
Gennem romanen bliver læseren ført med gennem livets glæder og vanskeligheder. Vi overværer Barbaras forelskelser, aborter, identitetskrise og spiseforstyrrelse. Der er et rungende ”Hvem er jeg?” klæbet til hele romanen. Et spørgsmål som ikke kun Barbara, men lige så vel mor Sonja, søster Sara og far Erik gennem livet forsøger at besvare. I årene, hvor Barbara vokser op og modnes, får hun et voksende behov for at bryde fri fra sin familie. Det bliver især nødvendigt for hende, da hun bliver forfatter og udgiver en bog, hvor hendes opvækst portrætteres og forældrene udleveres.  

Følelseskalejdoskop  

I begyndelsen af romanen er Barbara taget tilbage til sine forældre; hendes far er syg og skal gennemgå en operation. Han overlever, men han er ikke sig selv efter: ”han slog øjnene op, og de var tomme.” Der er noget utroligt sårbart og genkendeligt over den måde familieforholdene beskrives på. Det er som at kigge gennem et kalejdoskop af blandede følelser, forventninger og hensyn, der skal tages. Det er drømme om en anden fremtid kombineret med det uforudsigelige i tilværelsen.  

”De er som alle andre søstre ligesom to vidt forskellige planter, der har fundet hver sin plads i det komplekse system, de indgår i; på hver sin måde er de perfekt tilpassede i livet under de forhold – i den skygge og det lys, Sonja skiftevis kaster over dem.” 

Som sceniske fragmenter 

Klougart skriver brudstykker af tekst frem, som var de scenerne i en film. Scener, der rummer Barbaras tanker og indre monologer, betinget af det litterære medie. I Alt dette kunne du få viser Klougart, hvordan vi alle er et produkt af en tid, af en familie, forældre og af alt det uundgåeligt opstående, der møder én undervejs.  
 
Vi bliver reduceret til en tråd i et samlet vævet tæppe. Mange tråde vævet sammen bestående af erindring, slægt, hukommelse og tilfældigheder. Vi er afhængige af andre for at være nogen, men bærer samtidigt et ønske om at bryde fri og være os selv uafhængigt.   
 
Dermed bliver Alt dette kunne du få en roman om at forsone sig med sit ophav. Det bliver en slægtsfortælling, om historiens gang og udvikling, om bekymringer og identitetsskabelse. Det bliver en overgangsfortælling om livets overgange; fra barn til voksen, fra kvinde til mor, fra 1980 til 2020. Ikke mindst bliver det en familiefortælling, hvor det i sidste ende handler om at favne sit ophav og acceptere sin baggrund.