Åbningen af LiteratureXchange 2019 – Mød Sjón, Naja Marie Aidt og Nikolaj Nørlund

04.06.19
Torsdag 13/6 kl. 16.00-17.00 på Dokk1 markeres åbningen af årets litteraturfestival!

Vi inviterer alle til at være med, når vi med musik, taler og litteratur giver en smagsprøve på noget af alt det, du kan opleve under dette års LiteratureXchange.

Oplev blandt andet den prisvindende islandske forfatter Sjón, og lyt til numre fra det nyudgivne album ’Housewarming’, der er et samarbejde mellem musiker Nikolaj Nørlund og forfatter Naja Marie Aidt. Professor ved Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen introducerer til begrebet 'verdenslitteratur'.

Arrangementet indledes med en åbningstale af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmed.

Arrangementet er gratis og man skal bare dukke op!