Labyrintisk roman om livets store spørgsmål
Anmeldelse af Anne-Cathrine Riebnitzsky: Orkansæsonen og stilheden, udgivet på Politikens Forlag d. 5. januar 2016
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
I Orkansæsonen og stilheden følger læseren et væld af karakterer, hvis skæbner flettes sammen i en symfoni af smukke sætninger og velbalancerede tanker. Anne-Cathrine Riebnitzsky jonglerer med livets helt store emner såsom tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse, men taber ikke bolden én eneste gang.
Midt i orkanens øje står Monica og Beate som romanens hovedpersoner. Monica er en ikke helt almindelig præst, og ved romanens begyndelse er hun på vej til Guatemala for at besøge en gammel ven. Beate er forsvarsadvokat. Hun har mistet sin mand i en tragisk bilulykke, som hun føler sig delvist ansvarlig for, og hun kæmper stadig med sin sorg og det at komme videre med livet. Monica stod for mandens begravelse, og det er derfra, de to kvinder kender hinanden. Det er dette umage venindepar, handlingen cirkulerer om, og som alle andre karakterer relateres til – og der er ved første øjekast næsten uoverskueligt mange!
Udover de to kvinder møder læseren Monicas mand, astrofysikeren Johan, der gør en stor og banebrydende opdagelse på et observatorium i Chile, mens Monica er i Guatemala for at besøge Søren, som hun kender, fra da hun var fængselspræst. På sin rejse møder Monica også den unge og håbefulde guatemalanske servitrice Nory, som er opvokset på et børnehjem, og hvis far er en berygtet mafiaboss. Uden helt at vide det puster Monica liv i Norys dybe håb om et bedre liv, ligesom Nory også påvirker Monica mere, end hun først havde forventet.
Parallelt med disse karakterer bygges en strøm af relaterede handlinger op hjemme i Danmark. I sin fritid går Beate på buejagt sammen med politibetjenten Hans, der forelsker sig hovedkulds i hende, og med Henning, hvis teenagedatter er blevet voldtaget af den berygtede rocker Johnny Boltsaks. Historierne flettes yderligere sammen via den småkriminelle Marcus og hans pusherven Benjamin, der har hver sine problemer med kærligheden, Johnny Boltsaks og den hash, som de skal fordele på Djursland. Mere skal dog ikke afsløres her.
Selvom handlingen i begyndelsen måske kan virke labyrintisk, uoverskuelig og rodet, især grundet de mange bipersoner, falder alle brikker på plads undervejs, især mod romanens slutning. Spindet af forskellige karakterer demonstrerer, hvordan de valg, vi træffer, selvfølgelig påvirker os selv, men i lige så høj grad påvirker andre. Det er, som om det hele på godt og ondt går op i en højere enhed af forbindelser på tværs af både skæbner og kontinenter. Sikkert bygges både karakterer og handlinger ind i en større sammenhæng og sættes i forhold til livets grundvilkår og menneskets største følelser, men alligevel uden at det bliver hverken højstemt eller kunstigt.
På trods af det store persongalleri sidder læseren heller ikke tilbage med følelsen af kun at have kradset i karakterernes overflade – snarere tværtimod! Riebnitzsky har et eminent blik for de mennesker, hun beskriver, så hver og én fremstår troværdig, helstøbt og genkendelig, selv hvis vedkommende kun beskrives på et par sider i et enkelt afsnit. Dette, og ikke mindst det medrivende plot, gør romanen til en gedigen page-turner af den bedste slags. Det gør også, at Orkansæsonen og stilheden er en af de bedste romaner, denne anmelder har læst i lang tid, og at den vil sikkert være det lang tid endnu.
Littuna.nu er et litteratursite skrevet og drevet af passionerede ildsjæle fra litteraturstudierne på Aarhus Universitet. Er du interesseret i at læse flere artikler om litteratur i form af aktuelle boganmeldelser, essays og reportager, så klik ind på www.littuna.nu, der opdateres med nye artikler hver mandag!