Stem på dit yndlingscitat

09.09.19
Vær med til at kåre Danmarks yndlingscitat. Afstemningen varer til og med den 11. september, og finder sted via www.yndlingscitat.dk

Som en del af kampagnen ”Læs løs” har de danske biblioteker og DR bedt danskerne om at nominere deres yndlingscitater. Nu har en jury udvalgt de 9 bedste, men det vigtigste arbejde skal endnu gøres. I skal nemlig stemme om, hvilket af de 9 citater, der er det absolut bedste. Her kan du se de 9 citater, du kan stemme om:

 

De 9 citater der kan stemmes på bliver:

• Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er Gummi Tarzan, Ole Lund Kirkegård

• Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd Den etiske fordring, K. E. Løgstrup

• Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre hvad man vil Folk og røvere i Kardemomme By, Thorbjørn Egner

• Nogle gange tænker jeg, at jorden er paradiset. Vi mennesker har bare ikke opdaget det Rejsebeskrivelser, Troels Kløvedal

• Der er ting man er nødt til at gøre, ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort! Brødrene Løvehjerte, Astrid Lindgren

• Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen Digt, Dan Turell

• Mens han læste, forelskede jeg mig på samme måde, som man falder i søvn – først langsomt og så fuldstændigt En flænge i himlen, John Green

• Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende Peter Plys, A. A. Milne

• På erindringen skal man kalde med hviskende stemme Løgneren, Martin A Hansen

 Afstemningen slutter onsdag den 11. september, og vindercitatet offentliggøres fredag den 13. september.

 

Afstemningen sker som en del af Danmarks biblioteksuge 2019 #læsløs. Se mere om #læsløs her

Tags
Materialer