Nyt bibliotek i Gellerup åbner 8. december

Kom til en fantastisk åbningsfest for det nye bibliotek i Gellerup og hele Sports og Kulturcampus

Vi glæder os til at åbne dørene for en helt ny biblioteksoplevelse i Gellerup.

Den 8. december åbner biblioteket op sammen med resten af Sports- og Kulturcampus.

Fra kl. 15.30 står vi klar til at vise rundt i de nye fantastiske lokaler og dele vores drømme og visioner for stedet. De mindste kan gå på opdagelse børnebiblioteket med vores juleskattejagt og lave fine julekreationer ved børnebordet. I det nyetablerede maker space kan unge og voksne slippe kreativiteten løs og lave sit eget julepapir til årets gaver.

Det gyldne orkester sætter stemningen med koncert og fællessang kl. 15.30 og 16.30. Her kan man også opleve sangen ”Åbn din Gyldne Port”, som er en smuk, musikalsk hyldest til lokalområdet.

Programmet for åbningen af hele Sports- og Kulturcampus kommer til at byde på mange flere spændende aktiviteter fra de mange forskellige aktører, som flytter ind. Følg med på begivenheden her, hvor det fulde program bliver offentliggjort.

OBS Der skal vises gyldigt coronapas for at deltage i arrangementet.

Du kan også læse mere om Sports- og Kulturcampus her