Nobelpriserne 2016

Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.10.16
Som den sidste i rækken af priser er nu også modtageren af Nobelprisen i litteratur fundet - det blev Bob Dylan.

Umiddelbart måske et overraskende valg, men Bob Dylan har i virkeligheden tidligere været blandt mulige kandidater. 2016 blev så året, hvor prisen i litteratur for første gang går til en  sangskriver og musiker og ikke til en forfatter med et skønlitterært forfatterskab bag. Det er et nybrud Nobelpriskomiteen gør her og kan i den henseende sammenlignes  med tildelingen af prisen til dramatikeren og gøgleren Dario Fo (1997).

Se hele begrundelsen for overrækkelsen på Nobelprisens hjemmeside (på engelsk).

Nobel prisernes historie
Alfred Bernhard Nobel (1833 - 1896) var en svensk kemiker og ingeniør. Han opfandt dynamitten og grundstoffet Nobelium er opkaldt efter ham.

Den 27. november 1895 skrev Alfred Nobel sit testamente og understregede at 94 % af hans formue skulle bruges til at etablere nobel priserne indenfor fysik, kemi medicin, litteratur og fred. Senere blev prisen i økonomi skrevet på listen. I 1900 blev Nobel Fonden etableret og den første pris blev uddelt året efter.
Priserne skulle gives til de personer, der har bidraget med opdagelser, opfindelser eller handlinger til størst gavn for menneskeheden.
 
Flere af de naturvidenskabelige priser gives for enkelte opdagelser eller opfindelser, mens litteraturprisen og fredsprisen ofte gives til personer der har bidraget med et livslangt og vigtigt arbejde.

Nobels oprindelige ønske var, at priserne skulle gives til opdagelser der var fundet sted året inden. Dette har dog ændret sig igennem årene. Et eksempel på hvorfor, findes i 1926 da Johannes Fibiger modtog prisen i medicin for sin opdagelse af en parasit der gav kræft. Det viste sig at være forkert og man ændrede praksis til opdagelser der har været grundigt testet og prisen gives derfor ofte længe efter selve opdagelsen.

Især har fredsprisen igennem årene skabt debat om, hvordan de vigtigste bedrifter skal vurderes. Som eksempel blev Mahatma Gandhi flere gange nomineret, men fik den aldrig overrakt – en sag der stadigvæk diskuteres som en fejl i dag. Andre nomineringer har skabt røre med omvendt fortegn. Adolf Hitler blev i 1939 nomineret til fredsprisen, hvilket ofte bruges som argument i kritik af Nobel prisernes nomineringsmetoder. Overrækkelsen af prisen til den amerikanske præsident Barack Obama i 2009, fik bl.a. kritik for at være blevet givet for tidligt, altså inden Obama for alvor kunne havde gjort en forskel som præsident.

På Science in context kan du læse artikler om nobelprismodtagernes opdagelser

Fire personer - Marie Curie, Frederick Sanger, Linus Pauling og John Bardeen – har med deres ekstraordinære forskning vundet nobelpriser hele to gange hver. Det gør dem til medlemmer af den meget lille og uofficielle dobbelt nobel vindere klub. Se deres historie her.

Modtagerne af priserne offentliggøres løbende i slutningen af året, med prisen i litteratur til sidst. Den 10. december, på Alfred Nobels dødsdag, overrækkes priserne ved en ceremoni. Alle prismodtagere får en guldmedalje med Alfred Nobels portræt på den ene side, et diplom og en pengesum.

Nobelpriserne 2016
I år overrækkes de til følgende personer:

Fysik
David J. Thouless samt F. Duncan Haldane og John M. Kosterlitz for deres forskning inden for topologi.
Kemi
Jean-Pierre Sauvage, J. Fraser Stoddart og Bernard L. Ferringa for design og syntese af molekylære maskiner.
Medicin
Yoshinori Ohsumi for hans forskning i autofagi (cellebeskadigelse).
Litteratur
Bob Dylan for at have skabt et nyt poetisk udtryk i den amerikanske sangtradition
Fredspris
Juan Manuel Santos (Colombias præsident) for sin indsats for fred i Colombia.
Økonomi
Oliver Hart og Bengt Holmström for deres bidrag til kontraktteori.

På Nobelprisens officielle hjemmeside kan du læse mere om historien, Alfred Nobel og årets modtagere.

Danske nobelprismodtagere:
Over 400 danskere har været nomineret til nobel priser. Blandt dem har følgende fået dem overrakt. Læg mærke til, at både Niels Bohr og hans søn Aage N. Bohr har vundet prisen i fysik.

         
Danske modtagere af nobelprisen i litteratur: Henrik Pontoppidan, Karl Gjellerup, Sigrid Undset og .

1903 - Medicin
Niels Finsen
For sin forskning i lysbehandling mod hudtuberkulose.

1908 - Fredsprisen
Fredrik Bajer
For at være medstifter af Det Internationale Fredskontor.

1917 - Litteratur
Karl Gjellerup & Henrik Pontoppidan
Gjellerup for sine digte og Pontoppidan for hans autentiske skildringer af hverdagslivet i Danmark.

1920 – Medicin
August Krogh
For sin opdagelse af kapillærmotoriske regulationsmekanisme. (Iltforsyningen til musklerne via kapillærer.)

1922 - Fysik
Niels Bohr
For at forklare atomets struktur og den teoretiske baggrund for grundstoffernes periodiske system.

1926 – Medicin
Johannes Fibiger
For sit arbejde med kræftforskningen.

1928 – Litteratur
Sigrid Undset
For sine beskrivelser af levekårene i middelalderen.

1943 – Medicin
Henrik Dam
For opdagelsen af K-vitaminet.

1944 – Litteratur
Johannes V. Jensen
For sin poesi og fantasi, og intellektuelle nysgerrighed.

1975 – Fysik
Aage N. Bohr & Ben Mottelson
For at udvikle teorien om atomernes kernestrukturer.

1984 – Medicin
Niels Jerne
For teorier og kontrol omkring immunsystemet og opdagelsen af princippet bag monoklonale mantistoffer.

1997 - Kemi
Jens C. Skou
For opdagelsen af det første iontransporterende enzym.
 

Nedenfor finder du nogle dyk i biblioteksbasen på Nobel-pris-stof:

Oprindeligt skrevet af Ballerup Bibliotekerne.

Materialer