Forsider på nominerede romaner

Markante bud på Nordisk Råds litteraturpris

01.11.21
I morgen afsløres vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris. De 14 nominerede forfattere eksperimenterer med sprog, stil og genre og skriver om tid, slægt, køn, klima, kultursammenstød og kapitalisme. Ni ud af de 14 forfattere er kvinder, og flere af dem er unge, talentfulde stemmer med blot få værker bag sig. Syv af de 14 bøger, der er i spil til prisen, kan læses på dansk.

Stærke stemmer fra Danmark og Grønland

Digtsamlingen Mit smykkeskrin af Ursula Andkjær Olsen og romanen Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof er indstillet fra Danmark. Begge bøger peger på nogle styrende strukturer i vores verden og viser, at vi som mennesker er en del af en større sammenhæng.

I Mit smykkeskrin folder digtene sig ud i tid og som tråde til de andre digte i en imponerende netværksstruktur, som sammenfletter temaer om moderskab, tab og overgangsalder. Klimakteriet er kun sporadisk berørt i nordisk litteratur, og Ursula Andkjær Olsen behandler det på en original poetisk måde ved at vise, hvordan overgangsalderen sætter spor i krop og sind samtidig med, at den er en del af et større kredsløb: Overgangsalderen er en del af et pulserende system, hvor vi optager og afgiver og er tæt forbundet med naturen og med økonomien som en større orden.

Penge på lommen har undertitlen 'Scandinavian Star - Del 1' og er en socialrealistisk roman, der viser, at der altid er nogen, som betaler prisen for kapitalismen. Romanen foregår i 80'erne og er den første af i alt syv, som skal fortælle om branden på færgen Scandinavian Star i 1990. Sagen ses som et udtryk for kapitalismens kynisme og danner baggrund for fortællingen om ægteparret Kurt og Maggie, og Nordenhof skriver med stor ømhed de to udsatte skæbner frem på velfærdsstatens vrangside. Romanen blotlægger den store rolle penge spiller i deres relation og i deres liv i det hele taget.

Niviaq Korneliussen er nomineret fra Grønland for sin barske roman Blomsterdalen. Bogen, der udkom simultant på grønlandsk og dansk, retter ligesom de danske nominerede et kritisk blik mod strukturer i samfundet. Korneliussen stiller på en både rørende og debatskabende måde skarpt på de mange selvmord blandt unge i Grønland og på samfundsstrukturer, der fastholder verdens højeste selvmordsrate. Hovedpersonen har et indre mørke og en følelse af ikke at passe ind nogen steder, og de dybe identitets- og kønsproblematikker i romanen bliver meget nærværende for læseren gennem stærke dialoger, og skildringen af hovedpersonens desperation og deroute er voldsom læsning.

Fremragende bøger i dansk oversættelse

Ud over de tre værker fra Danmark og Grønland er fire af de andre værker udkommet på dansk. Norske Vigdis Hjorths Er mor død er en hudløs roman om den midaldrende billedkunstner Johannas smertefulde mor-opgør, hvor sår fra barndommen og bristede familiebånd væves sammen med konfrontationen med moderen. Romanen skildrer hvordan familiemedlemmer kan blive som fremmede og følger Johannes gentagne opsøgning af moderen. Bogen rummer både stor alvor og humor og en nærmest klaustrofobisk intensitet. Vigdis Hjorth blev for alvor kendt herhjemme med den autofiktive Arv og miljø, som også var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

Johanne Lykke Holm er indstillet fra Sverige for den intense, foruroligende og filmiske roman Strega. Bogen handler om en gruppe kvinder, der er sæsonarbejdere på et hotel uden gæster, beliggende i den fiktive italienske by Strega. Hverdagens rutiner afbrydes af udflugter – udforskninger af et indre og et ydre, og i centrum står visionen om en ung kvindes død. Hotellet bliver et sted, som verden og tiden udenfor ikke kan nå ind til. Det er i stedet fortidens normer, der iscenesættes og en gotisk stemning præger bogen. Fortællingen er formet af stærke symboler og ofte set gennem et spejl eller et vindue. Forfatterens debut Natten før denne dag udkom på dansk i 2020.

Lív Maria Róadóttir Jæger fra Færøerne er indstillet for digtsamlingen med den smukke titel Jeg skriver på vådt papir. Titlen viser digterens sprogbevidsthed og det analytisk følsomme blik, der går igennem samlingens otte dele. Når man skriver på vådt papir, opløses ordene, mens man skriver, og samlingen viser, at der kan skrives fremragende digte ud fra et filosofisk afsæt. De mange referencer til andre forfattere fungerer godt i digtsamlingen, som primært kredser om at skrive for at forstå sig selv og sine relationer til andre. Forfatterens far modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1986 – den eneste gang prisen er gået til Færøerne.

Islandske Andri Snær Magnasons klimaroman Tiden og vandet er allerede oversat til mere end 27 sprog. En slægtsroman om tre generationer flettes sammen med en urovækkende videnskabsroman. Magnason peger på sprogets begrænsninger som en del af grunden til, at vi ikke gør mere for at bremse vores menneskeskabte miljøkatastrofer. Bogen henter stof i mytens indsigt i menneskets forhold til naturen, samtidig med at den pointerer, at forskere i årevis har gjort opmærksom på klimakrisen og konsekvenserne af den. ’Tiden og vandet’ er et personligt, sympatisk og dokumentarisk værk, der forener litteraturens og videnskabens diskurs.

Skarpe nordiske fortællere

Andrzej Tichý fra Sverige er indstillet for novellesamlingen ’Renheten’ og har været indstillet til prisen to gange tidligere, blandt andet for romanen ’Kairos’ fra 2016, som er oversat til dansk. ’Renheten’ er et ekko af menneskestemmer, hvis liv og død udfordrer renheden som koncept og konfronterer læseren med spørgsmål som ”Hvem tvinges til at gøre rent og tage sig af snavset? Tichý viser gennem de knivskarpe noveller, hvordan nogle mennesker uundgåeligt bevæger sig mod ulykken. Med en elegant blanding af socialrealisme og skildring af menneskelige bevidsthedsstrømme, er han både en mester i at beskrive menneskehedens elendighed og det menneskelige nærvær. Den finske forfatter Pajtim Statovci er indstillet for romanen 'Bolla' (oversat til norsk til ’Kongenes land’) Hans debut 'Min kat Jugoslavien' fra 2014 er oversat til dansk og kan lånes på eReolen. 'Bolla' handler- ligesom forfatterens tidligere bøger- om krigsområder og mennesker, som er faret vild mellem identiteter og kulturer. Titlen "Bolla" defineres både som en djævel, et slangelignende væsen, og en udenforstående, og peger på fortælleren, kosovoalbaneren Arsim. Han er forfatter, gift og møder serberen Milos, og et forbudt forhold flammer op. Romanen er uhyre fængslende og velkomponeret, og Arsim beskrives så nuanceret, at man får en vis sympati for ham på trods af hans onde gerninger.

Guðrún Eva Mínervudóttir er nomineret fra Island for romanen ’Aðferðir til að lifa af’ (”Metoder til overlevelse“). Vi møder en række personer, hvis liv er kendetegnet ved sorg og isolation, fx en enke, en mand, der bliver invalid, og en ung, anorektisk pige. Alligevel vil de gerne hjælpe andre og forbinde sig med andre mennesker; det er med reference til titlen deres strategi for overlevelse. Fortællingen fletter de forskellige stemmer sammen og skaber et nærmest mangestemmigt værk. Den livsbekræftende stemning i romanen leder tankerne hen på Ar af Auður Ava Ólafsdottir, som fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2018.

Genrer og fortiden sættes i spil på nye måder

Inga Ravna Eira fra det samiske sprogområde er nomineret for digtsamlingen 'Gáhttára Iđit / Vokterens Morgen / The Guardian’s Dawn' (oversat til norsk og engelsk i samme udgave.) Digtene følger sporet af samernes kulturarv og værdier og giver et fint indblik i, hvordan samernes livsgrundlag har ændret sig fra undertrykkelse til oprør. Digtene har mange allitterationer og assonanser samtidig med, at de giver kendskab til gamle samiske ord. Mange af digtene er inspireret af rap, og det giver en god fornemmelse af digtenes musikalitet at lytte til forfatterens veloplagte oplæsning i denne video.

Finlandssvenske Heidi von Wright er nomineret for digtsamlingen ’Autofiktiv dikt av Heidi von Wright’. Det er ikke traditionelle digte, men mere prosalyriske anekdoter og minder, også kaldet "biografemer”. Slægtninge kommer til orde i de korte, velskrevne anekdoter, som handler om begivenheder og minder og ofte fokuserer på små detaljer i den enkeltes liv. Desuden berøres temaer som krig, ulykken på Tjernobyl og coronapandemien, samtidig med refleksioner over tidens gang og grænsen mellem fakta og fiktion. Bogen, der er fyldt med humor, kan også ses som en kommentar til autofiktionens ensidige selvspejling.

Lars Amund Vaage fra Norge er nomineret for romanen ’Det uferdige huset’. Han debuterede tilbage i ’79, og ’Det uferdige huset’ er en storslået fortælling, hvor forfatteren trækker på elementer fra traditionelle litterære former. Vaage henviser til flere genrer, som vi mest kender fra dannelsesfortællinger, landsbyhistorier og kunstnerportrætter. Der går en essayistisk tråd gennem romanen, som også kan ses som en romanpoetik. Vaage kombinerer etisk selvundersøgelse og æstetisk refleksion i en roman, som hele tiden åbner for nye uventede erkendelser.

Broarna’ af Sebastian Johan er nomineret fra Åland og er forfatterens debut. Fortællingen kredser om nogle af de mange ålændinge, som emigrerede til USA og bygger på Johans egen gribende slægtshistorie. Samtidig giver den et bredt historisk tidsbillede af perioden mellem 1904 og 1932, hvor første verdenskrig og den finske borgerkrig griber dybt ind i emigranternes liv. Bogen benytter sig af en impressionistisk og rapsodisk stil med korte, fortættede kapitler. Sammenlignet med den traditionelle emigrantlitteratur af navnlig Vilhelm Moberg er der hos Johan fokus på individerne, ikke på kollektivet.

Prisoverrækkelse tirsdag i København

Tirsdag 2. november afgøres det, hvilket af de 14 værker der modtager prisen. Sidste år modtog finlandssvenske Monika Fagerholm prisen for sin mesterlige roman Hvem slog bambi ihjel? om fortielse af en voldtægt. Romanen er stadig højaktuel i en tid med #MeToo og et større fokus på krænkelser og den kultur, der skaber dem. Året før vandt danske Jonas Eika prisen. Også i 2017 var der en dansk vinder, da Kirsten Thorup vandt prisen. Prisen er blevet uddelt siden 1962 og har til formål at styrke kendskabet til nabolandslitteraturen. Prisen uddeles til en ceremoniel prisoverrækkelse i Skuespilhuset i København. Se med live på tirsdag den 2. november kl. 20 på DR2 eller på dr.dk.

Billedet er fra Nordisk Råds hjemmeside, hvor man kan læse mere om Nordisk Råds litteraturpris.

Oprindeligt skrevet af Litteratursiden