Kvinder og kærlighed

07.09.16
Hør komiker Audrey Castañeda fortælle om kvinder, kærlighed og selvværd - og om at give pokker i forventningerne og fejre sig selv.

Torsdag d 8. september inviterer Risskov Bibliotek indenfor til en aften i kvindernes tegn, når komiker og skuespiller Audrey Castañeda besøger biblioteket og afholder sit livsbekræftende og humoristiske foredrag om selvværd: Kvinder og kærlighed”

Audrey Castañeda kendt fra bl.a. DR2s successerie Piger på Krisestien, hvor fire kendte danske kvinder tog udfordringen op og sagde ja til at deltage i en burlesque-konkurrence i London, hvor de skulle gå på scenen og danse iført sexet undertøj efter blot seks ugers træning. Programmet var en modreaktion på et samfund, der fokuserer uforholdsmæssigt meget på kvinders vægt og alder, hvor Audrey i stedet opfordrer de danske kvinder til at slappe af og give sig selv, de ekstra kilo og årerne på bagen, lidt ekstra kærlighed.

”De fleste kvinder arbejder det meste af livet på at blive så perfekte som muligt i omverdenens øjne. ” siger Audrey. ”Vi knokler helt sindssygt for at være smukke nok, slanke nok, dygtige, sjove, sexede, succesrige nok. Og når det hele lykkes, i det der perfekte kvarter, så er vi helt, som omverdenen siger, vi skal være. Men hvad med resten af tien? Skal vi bruge hele livet på at jagte dette ene øjebliks perfektion? ”

Kvinder og kærlighed er et kærligt, humoristisk og livsbekræftende opråb til alle slags kvinder om at elske og fejre sig selv noget mere, tage magten tilbage og vise omverdenen lige nøjagtig, hvor skønne og vidunderlige de i virke-ligheden er – uanset alder og vægt.

Vi glæder os til en dejlig aften, som uden tvivl byder på både latter og stof til eftertanke. Billetterne koster 60 kr kan købes HER og Foredraget finder sted fra kl. 19.00- 21.00