Klassisk lytteklub på Hovedbiblioteket

Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.01.13
Sergej Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 3

RachmaninovEr du interesseret i klassisk musik? Tror du, man skal vide en masse for at forstå musikken? Er du nysgerrig, men ved ikke rigtig, hvordan du kommer i gang? Har du lyst til at lytte sammen med andre og dele den musikalske oplevelse?

På Hovedbiblioteket vil vi gerne være med til at åbne dørene til oplevelse af klassisk musik.

Derfor er vi gået med i et samarbejde mellem DR og en række andre danske folkebiblioteker. I en lytteklub på Hovedbiblioteket kan du tre gange i løbet af hvert halvår møde værker, som senere bliver transmitteret af DR.

Lytteklubben mødes en uges tid før den dag, hvor det pågældende værk bliver transmitteret på P2.
 

Vi lægger ud onsdag d. 23. januar med det første værk, som er Sergej Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 3. Med cand.mag. Arne Kjær som kyndig vejviser ved roret skal vi lytte til og diskutere dette virtuose værk, kendt bl.a. fra filmen ’Shine’. Koncerten bliver transmitteret af DR fredag 8. februar.

Rachmaninovs 3. klaverkoncert er en af de meget populære klaverkoncerter og samtidig en af de sværeste. Med sine storladne, romantiske og længselsfulde temaer vakte den jubel hos publikum, ikke mindst når klavervirtuosen Rachmaninov selv sad ved klaveret

På DR’s hjemmeside ligger der en artikel til januars tema

Et lille elektronisk hæfte kan ses her

Se mere om konceptet for lytteklubberne på DR’s hjemmeside 

for at skrive en kommentar.
Materialer