Jobcafé på Hasle Bibliotek

24.06.21
er du over 30 år og har brug for en hjælpende hånd til at finde job eller uddannelse?

Jobcafeen er for dig, der har brug for en hjælpende hånd til at finde et job eller søge ind på en uddannelse. Det kan også være du har brug for hjælp til at logge på Jobnet, booke aftaler eller støtte til at finde ud af reglerne i Jobcentret.

Til jobcafé kan du møde boligsocial beskæftigelsesmedarbejder Lene Kjeldsen, som kan tilbyde samtaler og støtte efter behov. Hver onsdag har du yderligere mulighed for at snakke med Ceyda, som er virksomhedskonsulent fra Jobcentret.

Du kan bl.a. få hjælp til :

  • CV og ansøgninger
  • Uddannelsesvalg
  • Jobnet og kontakt til Jobcenter
  • Råd og vejledning
  • Småjobs, virksomhedspraktik, fleksjob mv.