God familiestart

25.03.14
Et nyt kursustilbud er på vej i Herredsvang. Det hedder God familiestart. Alle forældre til børn på 0-1 år og dem der har et barn på vej har mulighed for at deltage.


God familiestart

 

God familiestart er et tilbud om rådgivning, faglig viden, netværk og aktiviteter til familier med helt små børn.

 

Indholdet i kursustilbuddet spænder bredt, og der bliver besøg på biblioteket og i institutioner, snak om kost, familieliv og børns udvikling. Og der bliver aktiviteter sammen med børnene.

 

Forældre kan deltage uanset om det er det første eller fjerde barn. På kurserne bliver det muligt at møde forældre med jævnaldrene børn. Forhåbentlig kan forældre få inspiration og opbakning ved at dele erfaringer, bekymringer og gode ideer.

 

Kurserne er først og fremmest et tilbud til beboere i Fjældevænget, Rydevænget, Torpevænget, Kappelvænget og på Trillegårdsvej, Sandkåsvej og Snogebæksvej. Bor du længere væk kan du være med hvis der er ledige pladser.

 

Du kan læse mere om God familiestart i folderen her.

 

Du kan tilmelde dig hos Anne Dalsgaard i Kulturhus Herredsvang eller på telefon 6155 7586.