Festival på Verdenspladsen

Vær med, når vi slipper musik, dans, cirkus og masser af rytmer løs til festival foran Gellerupbadet fredag den 25. oktober. Pladsen åbner kl. 13 med aktiviteter for børn og unge, når Gellerup Bibliotek og FGU Midtby er på pladsen.

Orkesteret Muziba akkompagnerer, når Cirkus Tværs byder på gøgl og akrobatik ledsaget af trommedansere fra FGU Midtby - Tidligere Gøglerskolen. Og Jafra Danserne underholder med folkedans.

Bogfinkevej indtager scenen kl. 19:30 og gir den gas med legende rapharmonier og ørehængende melodier. Og rapperne AY og Mowi runder af med seje beats og rim

Alle aktiviteter er gratis og foregår under en stor overdækning med kig til åben himmel.

Der kan købes mad og drikke på pladsen fra Smag á la Gellerup og Café Europa.

Se mere på Facebook

Verdenspladsen bliver en del af Sports- og Kulturcampus, som vi opfører fra 2020. Vi tester den midlertidige Verdensplads i oktober måned med events den 25. og 31. oktober. 

Alle er velkomne til events og til at bruge pladsen alle øvrige dage.

Se mere på www.sportsogkulturcampus.dk