Er du studerende? Ring og hent dine studiebøger

Selv om Hovedbiblioteket i Dokk1 er lukket ned, er det nu muligt for studerende og uddannelsessøgende at låne fra Hovedbibliotekets materialesamling samt materialer fra biblioteker udenfor Aarhus Kommune til studiebrug.

Du kan låne materialer fra Hovedbibliotekets samling, og vi skaffer også materialer til dig fra andre biblioteker i Danmark (fjernlån).

Hvordan bestiller jeg?

For at bestille materialer til studiebrug, skal du kontakte bibliotekaren enten på tlf. 8940 9200 eller på mail dokk1-voksen@mkb.aarhus.dk.
Vi sidder klar alle hverdage mellem 10.00 – 16.00.

NB. Du skal være oprettet som låner ved Aarhus Bibliotekerne for at bestille og låne materialer til studiebrug.

Hvordan henter jeg materialerne?

Materialerne afhentes ved Dokk1 efter nærmere aftale. Afhentning skal ske på hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00.

Hvad hvis jeg ikke er oprettet som låner?

Du kan oprette dig som låner ved Aarhus Bibliotekerne via NemID her.

Foto: by Samantha Hentosh on Unsplash