Facaden på Tilst Bibliotek

Det ubetjente bibliotek er tilbage i Tilst

27.08.21
Så holder vi igen åbent både med og uden betjening på Tilst Bibliotek.

Gennem længere tid har Tilst Bibliotek udelukkende haft åbent med betjening, da der har været problemer med indgangsdøren. Det har været til stor gene for jer brugere, og det beklager vi. Vi ved, at det for mange er et stort plus at have mulighed for at tilrettelægge sit biblioteksbesøg, så det passer bedst ind i dagligdagen.

Nu er åbningstiden udvidet, og du kan selv at lukke dig ind på biblioteket i den ubetjente åbningstid, hvis du ikke har behov for hjælp fra personalet.

Tilst Bibliotek er åbent fra kl. 7-20 mandag til torsdag og fra kl. 7-17 fredag til søndag. Se mere om åbningstiderne på www.aakb.dk/tilst

Vi glæder os til at se dig. 

Tags