Der er kommet en opdateret iOS App ”Biblioteket”

15.11.17
Hent den i App Store: søg på ”biblioteket” og installer app'en.

 

Nyt, lækkert design med masser af inspiration
Designet er opdateret og tidssvarende, og på forsiden får du inspiration til lån. Inspirationen hentes fra aakb.dk, eReolen.dk og Litteratursiden.dk. Endvidere vises bibliotekernes nyheder, arrangementer og åbningstider. 

Let adgang til at finde og reservere materialer
Det er let at reservere eller se, hvilke biblioteker, der har materialet hjemme. Du har desuden let adgang til din ”lånerstatus” med oversigt over lån, reserveringer og mellemværender.

Push-beskeder og notifikationer
App´en viser/sender notifikationer om: ”Afleveringsdato nærmer sig”, ”Afleveringsdato overskredet”, reserveringer klar til afhentning samt mellemværender. Ved installation af den nye, opdaterede app får du mulighed for at sige ja til at modtage push-beskederne.

Betal med Mobilepay
Hvis du har et mellemværende, kan du nu få det ud af verden nemt og hurtigt. Vi har fået MobilePay, så du kan betale dit mellemværende via app’en. Login, find dit mellemværende/mellemværender og klik på Betal via MobilePay. Blot med et klik åbner din MobilePay app og beløb og modtager er taget med over, og du kan betale med det samme.

Installer den nye app på din iPhone eller ipad
Når du besøger aakb.dk fra et mobilt device, vil du blive opfordret til at bruge app’en i stedet. Ligeledes vil nuværende brugere af appen ”Biblioteket” blive opfordret til at installere den opdaterede version.

Hvad sker der herefter?
App´en vil løbende blive udvidet med flere funktioner. I starten af 2018 vil Android appen også blive opdateret med de nye funktioner.

Hent appen i APP store