Del dit yndlingscitat

19.08.19
Måske bliver det hele Danmarks yndlingscitat!

I et samarbejde mellem Danmarks biblioteker og DR er der i august og september fokus på læsning på mange forskellige måder. Vi indsamler bl.a danskernes yndlingscitater fra den 12. til den 30. august kl. 11 og efter afstemning er slut bliver Danskernes Yndlingscitat kåret torsdag den 12. september.

“Forestiller du dig aldrig noget, der er forskelligt fra virkeligheden? Spurgte Anne med store øjne.
"Nej" sagde Marilla studst.
"Åh!" Anne trak vejret dybt. "Åh Miss - Marilla, hvor må du så gå glip af meget.

Citaten er fra "Anne fra Grønnebakken" og det kunne være et bud på et yndlingscitat!

Har du et litterært citat på dansk, du elsker mere end andre? 

Citatet kan være fra børnebøger, digte, romaner og andre bøger. Det eneste krav er, at det skal være på dansk.

Nu har du chancen for at dele det med andre og måske har det endda chancen for at blive hele Danmarks yndlingscitat. Skriv dit yndlingscitat i formularen på www.yndlingscitat.dk.

Når vi har fået citater fra en masse danskere, så vælger vi nogle ud, som går videre til finalen. Her kan alle danskere stemme om hvad, der skal være vores yndlingscitat.

Send dit yndlingscitat ind på www.yndlingscitat.dk

Materialer