Design thinking i biblioteker

Bibliotekerne er med på "The Participatory Design Conference"

04.07.16
En stor mulighed for at lære af forskere og praktikere indenfor brugercentreret design!

Den 15.-19. august 2016 løber "The Participatory Design Conference" af stablen i Aarhus. Her mødes forskere og praktikere indenfor "Participatory Design" - det vil sige design, der tager udgangspunkt i, at man skaber og udvikler sammen, og at brugerne er deltagere i designprocessen. Aarhus Kommunes Biblioteker har fået optaget både en workshop og en interaktiv udstilling, hvor vi vil præsentere, hvordan vi har inddraget borgerne i udviklingen af Dokk1. Vi vil også præsentere erfaringerne fra "Design thinking for libraries", som vi har udviklet sammen med IDEO og Chicago Public Libraries. Det er en fantastisk mulighed for bibliotekerne for at få input fra eksperter og andre, der også arbejder med brugercentreret design.