22. november - Sankt Cæcilie dag

Af Anonym (ikke efterprøvet)
23.11.15
Til musikkens pris - Sankt Cæcilie: martyr og skytshelgen for musik og musikere

Sankt Cæcilie er en romersk kristen og martyr fra begyndelsen af 200-tallet. Hendes navnedag er 22. november. Legenden om hende fortæller, at hun på brudenatten omvendte sin mand til kristendommen og sammen med ham og hans bror led martyrdøden.
 
Cæcilies status som musikkens skytshelgen beror på en middelalderlig tolkning af det sted i legenden, hvor det berettes, at hun ikke sang med på bryllupssangen, "men mens instrumenterne spillede, sang hun for Herren i sit hjerte". Det fortælles også, at hun i fængslet sang så smukt, at hun omvendte sine vogtere. Siden slutningen af 1500-tallet har der været knyttet musikfester og musikfremførelser til hendes navn. Hun lægger navn til verdens måske ældste musikkonservatorium Accademia Nazionale di Santa Cecilia i Rom (1585).
 
Sankt Cæcilia spiller også en rolle i litteratur og billedkunst. I billedkunsten har hendes attribut siden 1400-tallet været et musikinstrument, ofte et strygeinstrument eller et lille håndorgel.

Mange komponister har komponeret værker til hendes pris. Mest kendt er nok Henry Purcell: Ode til St. Cecilies dag (1692), Charles Gounod: Messe solennelle en l'honneur de Sainte Cécile (1855) og Benjamin Britten: Hymn to St. Cecilia (1942). Benjamin Britten blev i øvrigt født på Sankt Cæcilie dag (22. november 1913).
 
Læs mere på wikipedia

Se også www.saintcecilia.us
 
Nedenstående cd’er rummer større og mindre værker, der er knyttet til Sankt Cæcilie

Materialer