læsedyst

Vinderen af den store læsedyst er fundet!

05.03.18
Familier i Risskov har læst over 520 bøger på en måned

I februar har 17 familier dystet om at blive den mest læsende familie på Risskov Bibliotek. Nu er konkurrencen slut, og familierne har tilsammen læst over 156.000 sider.

Fredag d. 2. marts blev de tre vinder familier fundet. Sammen med 14 andre familier har de dystet om at blive den mest læsende familie på Risskov Biblio-tek. Hver uge har de meldt ind hvor mange sider de har læst og resultatet blev regnet ud i gennemsnit, så hver familie havde lige store vindermuligheder, hvad enten familierne bestod af to eller seks familiemedlemmer.

Det er godt at læse sammen. Undersøgelser har vist, at børns læsevaner afhænger af, om forældrene læser. Desuden har de fleste børn også brug for hjælp fra de voksne for at få styrket læselysten.

Under den store læsedyst har familierne har læst sammen, hørt lydbøger og læst selv. De har læst aviser, romaner, krimier, tegneserier, kogebøger, biogra-fier – ja, stort set alt med ord på siderne er blevet læst igennem. Familiernes læsevaner er, efter egne udsagn, blevet boostet, og de har talt meget sammen om det at læse.

Vinderfamilien blev Familien Lindholm Larsen (foto), der til sammen har læst 7931,6 sider i gennemsnit i februar. Stærkt efterfulgt af andenpladsen, som gik til Team Faber med 7652 sider pr mand og endelig en flot tredjeplads til familien Wowk Vestergaard, der havde læst 6072,6 sider.

Det er andet år i træk, at familier kan dyste om at blive den mest læsende fami-lie på Risskov Bibliotek. Sidste år blev der læst 92.246 sider, og sat op mod dette års 156.080 sider, kan vi se en markant stigning, og vi glæder os allerede til at dyste igen i 2019.

Materialer