Upcycling er en af tidens stærkeste trends

04.06.19
- Og så er det godt for miljøet!

Onsdag d. 5. juni er det International Miljødag. I den anledning sætter vi fokus på, hvordan vi kan være kreative med genbrugsmaterialer. Kreativitet er sjovt for både børn og voksne, og man behøver ikke plyndre en hel hobbyforretning for at være kreativ.

På Aarhus Bibliotekerne har vi ofte kreative arrangementer, der er bygget op omkring genbrug som grundmaterialer. Det kan være i form af mobiler, monsterbøger og andre book hacks lavet af vores gamle biblioteksbøger, skraldekunst og rullinger, lavet af en masse forskellige materialer samlet på bibliotekerne og i bibliotekarernes hjem, tallerkenopsatser af gamle tallerkener og meget mere.

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke materialer man kan bruge, og hvad man kan skabe af disse.

Hvis du er interesseret i at deltage i nogle af vores kreative arrangementer, så hold øje under ”Det sker”, her på hjemmesiden.

På listen herunder, kan du også gå op opdagelse i litterære værker om bæredygtigt design og andre kreative aktiviteter med genbrug som tema.

Materialer