"Fordelene ved at være en bænkevarmer"

25.10.19
Pigernes Bogklub mødtes d. 23.10, og der blev som noget nyt læst op fra den læste roman.

Til denne gang havde vi læst romanen ”Fordelene ved at være en bænkevarmer” af Stephen Chobsky, den handler om 15-årige Charlie – der er en ung følsom gut der tænker utroligt meget over tilværelsen, og som slås med nogle psykiske problemer. Han skriver breve til sin ven om sit første år på high school og om de venner han får. Charlies nye venner er alle sidste års elever i high school, og Charlie observerer og beskriver deres teen age liv med kærester, fester og div. misbrug i sine breve til vennen, og hans store forelskelse i pigen Sam. Charlie skriver selvfølgelig også om sin familie; om sin storebror der skal spille football på college, og hans storesøster der også går på det sidste år på high school, men som ikke hænger ud med Charlies nye venner.

Vi prøvede noget nyt denne gang, inden vi gik i gang med at tale om bogen, og det var at vi fik læst et brev/kapitel højt fra bogen af skuespiller Bue Nielsen, og det fungerede faktisk rigtig godt at få læst Charlies tanker læst op. Pigerne var delte i deres meninger om, hvad de syntes om bogen men vi landede alligevel på en vurdering over middel, da der samlet blev givet 3.6 stjerner ud af 6 mulige. ”Fordelene ved at være en bænkevarmer” er en forholdsvis kontroversiel bog i sit hjemland USA, og er blevet forbudt flere steder. Der kom en vellykket filmatisering i 2013 med bl.a. Emma Watson som pigen Sam, og instrueret af forfatteren selv.

Når vi mødes igen i november på Åby Bibliotek, skal vi have lyttet til lydbogsudgaven af Ina Bruhns ”Min fucking familie”!

Materialer