Påskehistorier, pynt og traditioner

Nu er det snart påske, hvilket for mange byder på tid til hygge og forskellige påsketraditioner.

For mange plejer påsken at være fuld af påskefrokoster, hvor familie og venner samles omkring et smukt pyntet påskebord.

I år er omstændighederne lidt anderledes, og vi skal finde på nye måder på at fejre påsken - hver for sig.

Men nye rammer skaber nye muligheder og måske endda et ændret fokus. Det giver os mulighed for at gøre tingene på nye måder, være sammen på andre måder.

Solen skinner og giver os lyst til udendørs lege. Måske kommer påskeharen på besøg og gemmer påskeæg i haven? Men hvor mon den tradition stammer fra?

Måske er det netop i år tid til at dykke ned i de gode påskehistorier med dit barn og sammen undersøge, hvor påsken stammer fra. Hvorfor fejrer vi påske? Hvad har påskeharen med det hele at gøre, og hvorfor vi pynter op med kyllinger og farverige æg?

Blandet med de gode snakke og højtlæsning af påskehistorier, er det oplagt at kaste sig ud i at skabe nyt påskepynt til hjemmet og haven eller afprøve nye retter.

På listen herunder har vi samlet et bredt udvalg af bøger om påske.

Her er både lidt søde historier om påske, traditioner samt en del gode bøger, der lægger op til kreative aktiviteter for hele familien.

Alle bøgerne kan findes på ereolen. Her anbefaler vi, at du downloader appen.

God læse- og legelyst - og ikke mindst god påske