Mord i Høby af Henrik Einspor

02.07.10
Bogen er anmeldt af Magnus H. Bendtsen, 11 år: Jeg har læst bogen ”Mord i Høby”, som er skrevet af Henrik Einspor. Den handler om Jack Stump, der skal opklare sagerne om de mange mord, der sker i Høby, som er en lille by langt ude på landet.

Høbyboerne hader alle andre end dem, der bor i Høby. Jack Stumps og hans gode venner Dick og Sue er kommet for at deltage i en kagespisningskonkurrence. De bor hos Sues onkel Silas. Allerede inden de tre venner kommer til Høby, er der sket flere mord – men der sker et mere efter de kommer.

Herefter begynder de tre venner at opklare de mange mord. Alle folkene, der er fundet døde, er blevet skræmt til døde - så meget at de havde hvidt hår. Det sære er, at de alle sammen havde meldt til en kagespisningskonkurrence, som de aldrig nåede at være med i. Jack opklarer sammen med Dick og Sue, hvem der har dræbt de mange mennesker. Men du må selv læse bogen for at finde ud af, hvem morderen er.

Bogen får 4 stjerner af fem

Jeg synes den er god, fordi det er svært at regne ud, hvem der er morderen. Og man bliver meget overrasket, når man finder ud af det.

Materialer