Molly Moons særlige sans for hypnose af Georgia Byng

28.07.10
Bogen er anmeldt af Sumeka, 13 år

Billede af forsidenMolly Moon er en forældreløs pige, som bor på et børnehjem. Da Molly var baby, var hun blevet anbragt på børnehjemmets dørtrin i en papkasse. På papkassen stod der ”Moons Marshmallows”. Det var sådan, hun fik efternavnet Moon. I papkassen lå der også en Holly Bar. Derfor kaldte fru Nipsegod hende for Holly Moon, men frøken Ormsteen ville ikke godkende navnet. Så Holly blev til Molly.
Mollys bedste ven hedder Sten Rosen. Sten blev fundet i en rød barnevognslift. På kalechen havde der stået ”Rosensten”. Det var sådan, han fik navnet Sten Rosen.
Molly møder altid sent op, når de skal spise. Hun får altid straffer. Denne gang skulle hun tage opvaske-tjansen. Efter Molly havde spist aftensmad, skulle hun vaske op. Som sædvanlig tilbød Sten at hjælpe hende. Da de gik ned i køkkenet, sagde Edna at hun nok skulle ordne det, og at de bare skulle lege. Molly synes, at det var mærkeligt. Edna plejer aldrig at være så sød. Efter Spisefrikvarteret skiftede Mollys klasse tøj, før de skulle deltage i terrænløbet. Molly kunne ikke finde sin ene sko. Da de havde fundet skoen, sagde Molly til Sten, at de bare kunne gå tilbage. Det havde Sten ikke lyst til, han ville ikke have ballade. Molly kan ikke lide at løbe. De begyndte at skændes. Efter skænderiet med Sten går Molly hen til Biblioteket. Hun går hen til den anden ende af biblioteket. Molly er så træt, at hun falder i søvn. Hun bliver vækket af larm og ballade efter at hun havde sovet i en halv time. En eller anden mand med en amerikansk accent var frygtelig vred. Hans stemme blev højere og højere. Han kom fra Chicago. Han havde bestilt e bog, og nu var han sur over at den var væk. Han havde også overført pengene. Bibliotekaren sagde, at hun ville give ham checken tilbage, men manden gad ikke modtage den. Han ville kun have den bog af Vipberg. Manden sagde, at der nok bare var en eller anden idiot, som havde lagt bogen et andet sted. Derfor begyndte han at gennemgå alle bøgerne.
Han kom tæt på Molly. Manden lugtede af gammel friture, fisk og tobak.
Molly tænkte at det var en meget interessant bog. Langt mere interessant end Yakoser, Yemen og Ypnose. Molly så nærmere på bogen foran sig. Bogryggen var gået i stykker, så det første bogstav i titlen manglede. Med det samme gik det op for Molly, at det manglende bogstav var H. Hurtigt trak hun bogen ud fra hylden. Hun så sig omkring for at sikre sig, at ingen kiggede. Hun slog op på første side. Der stod ”Hypnose- en beskrivelse af en kunstform” med gammeldags skrifttype. Hun lukkede stille bogen i og viklede anorakken om den. Bibliotekaren ledte efter noget i et skab under skranken, på det tidspunkt forlod Molly biblioteket.
Da Molly kommer tilbage til børnehjemmet, smutter hun op på sit værelse. Hun fik tid til at gemme både bogen og kagen under sin madras. Kagen havde hun fået af fru Nipsegod. Ved aftensamlingen kom frøken Ormsteen med nogle meddelelser. Den første meddelelse var, at Molly stod for al støvsugning den næste uge, fordi hun ikke havde gennemført terrænløbet. Den anden meddelelse var, at der dagen efter ville komme besøg fra Amerika. De kommer klokken fire. De kommer, fordi de er interesserede i at adoptere et barn. Da Molly var alene i soverummet, fandt hun bogen og den maste kage frem og puttede det i en vasketøjspose. Molly tog vasketøjsposen og gik ned til vaskekælderen for at læse i hypnose bogen. Molly begyndte at læse i bogen. Hun synes, at det var en god bog. Hun synes også, at det er en god bog. Pludselig hørte hun tydelige trin. Hun smækkede bogen i en fart, og lod den glide ned i vasketøjsposen. Hun tog sin fladklemte chokoladekage frem. Hedda kom hen til hende. Hedda tog sit sportsudstyr fra tørrestativet og vendte sig om mod Molly. ”Du kan selv være en sok”, sagde Hedda til Molly.
Den næste dag vågnede Molly klokken seks om morgen. Hun havde haft en god drøm om, at hun var en verdensberømt hypnotisør. Molly gad ikke i skole, derfor lod, som om hun var syg. Frøken Ormsteen kom hen til Mollys soverum. ”Jeg hører, at du er syg” sagde frøken Ormsteen. Molly og frøken Ormsteen gik hen til sygeværelset. Frøken Ormsteen fandt et termometer i en skuffe og puttede det i munden på Molly. Da frøken Ormsteen var gået, tog Molly sit vandglas frem. Vandet var meget varmt. Hun stak termometeret i vandet. Hun tog termometeret op. 42 grader viste termometeret. Da Frøken Ormsteen kom tilbage og hev termometeret ud af munden på hende. Frøken Ormsteen så på det. Molly sagde, til frøken Ormsteen at hun skulle kaste op. Frøken Ormsteen tog brækbakken og rakte den foran Molly. I mens havde Molly sprøjtet noget ketchup i munden. Molly spruttede lyserøde opkast ud over metallet. Frøken Ormsteen sagde, at Molly skulle gå op på sygeafdelingen. Da frøken Ormsteen var gået, tog Molly bogen om hypnose frem. Hun begyndte at læse i den.
Da Molly havde læst om hvordan man hypnotiserede dyr, listede hun ned til Vrissy. Vrissy er frøken Ormsteens hund. Molly hypnotiserede hunden til at lade være med at spise chokoladekiks. Den får mavepine af alle de chokoladekiks. Molly hypnotiserer også den sure kok Edna til at lave bedre mad. Nu laver Edna italiensk mad, og hun elsker Italien. Molly skal lige til at hypnotisere Hedda, da Hedda fortæller, at Sten er rejst. Han blev adopteret af det amerikanske par. Hun hypnotiserer også frøken Ormsteen, hun bliver meget sødere.
Molly beslutter sig for, at hun vil bruge sine evner til at komme væk fra børnehjemmet. For at får penge til at rejse væk, deltager hun i byens talentkonkurrence. Hvor man kan vinde 3000 pund. Ved talentkonkurrencen hypnotiserer hun alle i salen. Så de tror, at hun er verdens bedste til at optræde. Molly køber et pendul til 450 pund for pengene, som hun vandt i konkurrencen. Hun køber flybilletter til New York for 450 pund. Molly tager til New York, fordi hun skal finde Sten. I New York bruger Molly sit talent til at blive en stor stjerne i en musical, som hedder `Stars on Mars`. Sally Charmant bliver meget sur på Molly, fordi Molly har taget hendes rolle. Molly bliver meget hurtigt rig og berømt. Men pengene gør hende ikke lykkelig. Hun savner sin bedste ven Sten.
Efter to ugers prøver og øvelser i timevis kom den aften, hvor den nye udgave af Stars on Mars skulle have premiere. Molly var meget nervøs. Lige efter klokken halv elleve begyndte en mængde mennesker at samle sig omkring sceneindgangen i håb om at få en autograf. Molly fik andet at tænke på end Vrissy. Da hun havde skrevet cirka tusind autografer, fløjtede hun efter Vrissy. Vrissy kom ikke, og derfor regnede hun med at den var gået indenfor. Da hun kom indenfor, begyndte hun at lede efter Vrissy. Vrissy var væk. Molly havde det som om, nogen havde kidnappet den. Søndag morgen skulle Molly til et fjernsynsinterview. Molly fortalte om Vrissy, og holdte et billede op ad den. ”Der er en dusør på 20.000 dollars til den, der kommer med oplysninger, der kan bringe Vrissy tilbage”, sagde Molly. Hun sagde også, at Vrissy var hendes bedste ven, men hun havde også et menneske som bedste ven. Så sagde hun hej til Sten, og at hun frygtelig gerne ville møde ham snart. Efter interviewet kunne Molly ikke gøre andet end at tage tilbage til hotellet. Hun sad og tænkte på Vrissy. Og så ringede telefonen. Manden i telefonen sagde, at han havde hunden. Molly gispede af lettelse. Han sagde at de skulle i Central Park ved drengespejdernes musiktribune klokken halv syv. Manden sagde også, at det skulle være hemmeligt, hun måtte ikke tage nogen med, eller sige det til politiet. Molly var meget bange, for at manden ville dræbe hunden. Molly kiggede på vækkeuret, klokken var allerede et kvarter i seks. Central Park lå ikke så langt væk. Molly åbnede hurtigt balkondøren og kiggede ud. Der stod fire fotografer og hang uden for hotellets indgang. Hun rodede rundt på bunden af et af skabene og fandt sine cowboybukser, en grå trøje og sin gamle anorak. Hun tog tøjet på og tog et bundt pengesedler i den ene lomme og pendulet i den anden lomme. Hun listede sig forsigtigt hen mod rengøringsrummet for enden af gangen. Det tog hende ikke ret lang tid at finde hen til hotellets bagindgang.
Udenfor stod der en budcykel, son hun tog cyklen. Cyklen var for stor til hende, og derfor faldt hun to gange og skrabede anklen på kæden. Da hun nåede hen til musiktribunen, var der ikke et menneske at se. Hun ventede og ventede. Endelig kom han. Det var professoren. Han var meget sur på hende. Han ville gerne have bogen om hypnose. Professoren gav Molly en konvolut.” Hvad vil de have mig til at gøre?”, spurgte Molly. ”Du skal give mig bogen og hjælpe mig med et bankrøveri”, sagde professoren. Molly var ved at få ordet ´Bankrøveri` galt i halsen. Molly skulle røve Basisbanken. Banken ligger i New Yorks juvelerdistrikt på 46. gade.
Da Molly kom tilbage til hotellet, satte hun sig på sin seng og åbnede konvolutten. Hun fik fat i et kort. Det var en plan over banken. Molly tog de andre papirer op af konvolutten. Der var en side med en liste over alle de mennesker, der arbejdede i banken. Den sidste side hed `Operation Hypnobank`. Molly gik ud på badeværelset og sprøjtede koldt vand i hovedet for at køle sig ned. Da hun gik ind på soveværelset, blinkede en lampe på telefonen. Nogen havde lagt en besked. Molly trykkede på afspilningsknappen. Perry havde ringet, politiinspektøren Osman havde ringet, fru Potter havde ringet og Sten havde også ringet. Sten sagde, at han stod nede i lobbyen til hotellet. Han sagde også, at han ventede til et kvarter i otte. Molly så på uret. Klokken var tyve minutter i otte. Hun styrtede ud af sit værelse og susede ned ril stueetagen. Da de var kommet op til værelset, fortalte Molly alt, hvad hun havde oplevet.
Pludselig klappede Sten i hænderne. Nu var de i en skov. De sad på en bænk, ligesom de havde gjort den eftermiddag, de havde skændtes. Sten fortalte, at det var ham, som hypnotiserede hende. Sådan at hun blev berømt. Sten klappede endnu engang i hænderne. Nu var de igen i New York på det samme hotel. ”New York er virkeligheden, og alt hvad du har oplevet her er virkelig.
Klokken otte om morgenen ringede telefonen. Molly tog den. Det var professoren. Molly skrev adressen på lageret ned. Molly skulle røve banken til formiddag. Tyve minutter i ni stod Molly og Sten ude foran banken. Banken åbnede først klokken ni. Da banken åbnede, gik de indenfor. Først hypnotiserede Molly bankdirektøren. Så kaldte hun alle de andre ind en efter en og hypnotiserede dem. Molly gik tilbage til forhallen og hypnotiserede de tretten kunder, der stod og ventede. Da klokken blev ti lukkede banken. En plakat blev sat op. Der stod `Lukket i fire en halv time på grund af personaleøvelse. Vi beklager ulejligheden`. Der stod en mand nede ved boksene. Han havde en diamant i hånden. Molly tog diamanten. Den var tung. Bankdirektøren sagde at hun ikke kunne åbne boksene alene. Kunden skulle også være der til at give en information. Det var en iris-læser-information. Bankdirektøren fortalte at hun trykkede nummeret ind på den bankboks som skal åbnes. Så sammenligner maskinen min iris og mit irismønster i sin hukommelse. Derefter læser den kundens iris og sammenligner den med den i hukommelsen. Sten trykkede nummer et ind på iris-maskinen for at åbne bankboks nummer et. Bankdirektøren bøjede sig og stirrede ind i apparatet, så det kunne læse hendes iris.
Så var det Mollys tur. Hun lænede sig frem og satte øjet tæt hen til det gule hul. Hun kiggede ind i det, ind i iris-læsemaskinen. Fem solide døre åbnede sig med slåer af stål. Molly fjernede øjet fra maskinen. Der var fire hundrede bokse. I hver boks var der en lille boksbakke, der kunne trækkes ud. Molly og Sten opdagede, at de alle var forskellige. De tømte bakkerne ned i hver sin konvolut. De gennemgik en sektion af gangen. I hver sæk kunne der være ti brune konvolutter. Da den sidste sæk var blevet ekspederet ad det menneskelige transportbånd og nået ned i garagen, hvor sikkerhedsvagten anbragte den i bilen. Molly og Sten hoppede ind i bankens vogn sammen med den hypnotiserede chauffør. Da de nåede hen til professorens lager, begyndte de at flytte alle sækkene over i professorens lastbil. De sagde til chaufføren, at han skulle køre tilbage til banken og glemme denne adresse. Da klokken præcis var et kvarter i to gik lagerbygningens dør op. Professoren kom ud. Han havde en fåreskindsfrakke på og hele sit antihypnose-udstyr på. Da professoren var kørt væk, tog han sit udstyr af. Sten havde gemt sig inde i lastbilen.
Efter noget tid stoppede professoren lastbilen og gik udenfor. Han satte sig i en lænestol og skænkede whisky. Professoren tog sit antihypnose-udstyr på og åbnede bagklappen og skubbede kasserne, der skjulte Sten til side og greb fat om hans ankler. Professoren trak Sten ud af vognen og smed ham hen til Vrissy. Molly vidste, at hun skulle følge efter ham. Derfor havde Molly løbet hen til hovedvejen for at få fat i en taxa. Da hendes taxa var nået til professorens industrikvarter, så hun, hvordan professoren standsede foran lagerbygningen. Så snart hendes taxa var kørt, gemte hun sig bag et træ og holdt øje med professoren.
Da professoren begyndte at køre, løb Molly lige bagved. Pludselig satte professoren farten op, og Molly kunne ikke løbe efter lastbilen. Molly løb tilbage til bygningen. Der fandt hun Sten og Vrissy. Molly og Sten havde optaget et bånd. På båndet sagde Sten nogle ting, som fik professoren i hypnose. Lidt efter midnat kom professoren. Molly, Sten og professoren havde gummihandsker på for at undgå fingeraftryk. De puttede alle konvolutterne med de stjålne smykker og ædelsten ind i nisserne. De kørte og anbragte nisserne forskellige steder.
Sten og Molly tager flyet til England. De savner de andre børn fra børnehjemmet. De er også meget bekymret over, hvordan de har det. De havde også professoren med. Da de kom tilbage til børnehjemmet, kunne de ikke se nogen af børnene. De ledte over alt. Der var blokeret til det femte soveværelse. Molly skubbede døren op. Inde i værelset sad Gorm, Gemma, Perle og Jonas. De var meget sultne. Så derfor begyndte professoren at gøre rent. Molly og Sten lavede røræg og brasekartofler. Børnene blev meget glade for maden.
Noget tid efter fik Molly og Sten snakket med de andre børn. De blev også meget glade for maden. Molly ringede til fru Nipsegod og sagde at hun skulle komme. Hun havde hjemmebagte chokoladekager med. Da Molly Og Sten havde forklaret fru Nipsegod situationen, sagde hun, at hun gerne ville bo sammen med dem. Fru Nipsegod sagde, at børnehjemmet skulle hedde `Lykkens hus`. Alle børn havde det meget bedre. Molly gik hen til Tornsted Bibliotek.
Da Molly gik indenfor, sad bibliotekaren bag sit skrivebord. ”Du er altså kommet tilbage”, sagde bibliotekaren. Molly gav bibliotekaren bogen. Bibliotekaren begyndte at fortælle Molly, at hun var doktor Vipbergs barnebarn, og at hun hed Vera Vipberg. Det var også hende, som hypnotiserede Molly til tage bogen. Hun sagde også, at professor Brockman ikke en var professor. Han var en bedrager. Hypnosebogen havde lært hende, at hun ville kunne lære alt muligt, hvis hun prøvede. Nu ville Molly nyde sit liv og hjælpe andre til at nyde deres. Molly glædede sig meget til jul. Hun tror, at det bliver den bedste jul nogensinde.

Materialer