Mød forfatterne på bibliotekerne

14.06.19
LitX har skaffet store internationale forfatternavne til Aarhus - mød dem på bibliotekerne.

LiteratureXchange er i fuld gang. Her er en oversigt over de forfattere, du kan møde på Aarhus Bibliotekerne i løbet af ugen.

Mød Yasmina Khadra, Et land i krig - Mandag d. 17. juni. kl 16.30 på Dokk1 Den algeriske forfatter Yasmina Khadra bruger sine romaner til at udforske mennesket og er en passioneret fortaler for fred.

Mød Per Petterson, Mænd i min situation - Mandag d. 17. juni kl. 19.30 på Dokk1. Den store norske forfatter Per Petterson skriver om de indre dramaer som ingen anden!

Mød Judith Hermann, Authors in Aarhus - Onsdag d. 19. juni kl. 19.30 på Dokk1. Den tyske forfatterinde Judith Hermann fortæller om sine smukke og vældig intense fortællinger.

Mød Klas Ôstergren, velskrevet velfærdskritik - Torsdag d. 20. juni kl. 16.30 på Dokk1. Den svenske forfatter Klas Östergren er optaget af velfærdsstaten som et tematisk omdrejningspunkt i sin litteratur.

Mød Jan Stocklassa, efterforskningens kunst - Torsdag d. 20. juni kl. 19.30 på Dokk1. Den svenske forfatter og journalist Jan Stocklassa fortæller om noget af det, der betager os allermest - nemlig mysterier!

Mød Dorthe Nors, Kort over Canada - Fredag d. 21. juni kl. 19.30 på Dokk1  Danske Dorthe Nors fortæller om at skrive om det store i det små.

Mød Samanta Schweblin, Fugle i munden - Lørdag d. 22. juni kl. 13. på Dokk1 Argentinske Samanta Schweblins værker er kendetegnet ved, at hun bevæger sig på grænsen mellem realisme og gys med magiske elementer.

Klik på linksene og få mere information. God fornøjelse!