Planen af Morten Pape

Inspiration
Af Anonym (ikke efterprøvet)
20.02.17
At læse denne roman, er som at rejse ind i ukendt land, hvor man hverken forstår skikke eller sprog. Men det er ikke en fjern østat i det Indiske Ocean vi bliver ført rundt i, men Urbanplanen på Amager, hvor Morten Pape voksede op med mor og far og to mindre søskende.

Det Morten Pape beskriver, er en verden i Danmark, som mange af os nok ikke kender noget til eller forstår dynamikken i.

Morten Pape beskriver livet i Planen med stor loyalitet og uden fordømmelse.
Men livet dér en linegang; for hvor hører han til? Han har det godt med sine muslimske venner, men frygter de ligeledes muslimske bander. Der er tæsk i luften, hvis man ikke indtager den plads, der er tildelt en.
I skolen klarer han sig godt, men det er ikke den slags kundskaber, man har brug for, hvis man vil klare sig i Urbanplanen.

Og på hjemmefronten går det jævnt ned ad bakke, og børnene må selv finde ud af at navigere i det familiære kaos.

Hjertet gør ondt, når forældrene ikke magter deres forældrerolle og børnene bliver overladt til at klare sig selv, og man holder vejret, når turen går ud i Urbanplanen, hvor man skal have øjne i nakken, for ikke at komme galt afsted.

Fascination og horisontudvidelse er de to ord jeg vil hæfte på denne bog.

Oprindeligt skrevet af Egedal Bibliotekerne.

Materialer