Litteratur og likes: Promenaden

Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.01.15
Lørdag d. 10. januar gæstede forfatterne Lars Frost, Niels Frank og Kamilla Löfström, som alle er en del af blogger-kollektivet Promenaden, Åby Bibliotek. De var sat i stævne til et foredrag med frie rammer, som bød på snak og diskussion, også blandt publikum, om alt fra bloggen som form til hvidhedsdebatten. Også Aarhus-digteren Poul Lynggard Damgaard var til stede, og oplæste af sin første digtsamling Boks Sepia.

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

Indledningsvist falder snakken på, hvilken slags projekt Promenaden er, og hvilke idéer, der ligger bag det. Promenaden er en blog, som deles af femten personer – de fleste er forfattere, men der findes også et par anmeldere imellem. Kamilla Löfström fortæller at bloggen startede som en kritik af litteraturkritikken på dagbladene. Bloggen skulle repræsentere noget andet; alle kan deltage og der er ingen redaktører på indlæggene. Niels Fransk fortæller, at han betragtede Promenaden som en ny facon, en ny skrift og en ny idé, som er nem at tilgå. Men som tiden er gået, føler Niels Frank ikke at han har fået et bedre forhold til eller en bedre oplevelse af bloggen som form, efter at Promenaden er opstået. Han har skrevet et indlæg på bloggen i anledning af debatten på Åby, som han læser op af. Her beskriver han bloggeren som én, der venter på krig, og er klar til at skrive modindlæg til andre blogs. På bloggen udluftes meninger, mener Niels Frank, men de dybereliggende lag, ophøjelsen og overvejelsen er ikke så vigtig. Bloggen er befriet for forventninger og formularer, men omvendt har den ingen betydning. Niels Frank afslutter sit indlæg med følgende sætning: ”Det er svært ikke indimellem at tænke, at et indlæg eller en kommentar lyder, som om nogen har indtalt en telefonbesked fra et ulykkessted.”

Markedets præmisser
Kamilla Löfström er ikke helt enig i Niels Franks pointer – hun gør opmærksom på, at der findes flere forskellige typer blogindlæg; både de ufærdige, de skønlitterære samt de mere polemiske og afrundede. Hun mener det er vanskeligt at afgøre, hvilken betydning, blogindlæg har, fordi de ligger uden for markedsøkonomien, modsat den gængse litteratur. Lars Frost peger på, at internettet, og dermed blogs, har deres egen markedsøkonomi i form af ”likes”. De succesfulde bloggere ender ofte andre steder, for eksempel i de trykte medier, og dermed ender de igen inden for markedet.

Lars Frost fortæller at det, han godt kan lide ved litteraturen er fordybelsen og langsommeligheden – alt det, som internettet og blogverdenen ikke indeholder. Niels Frank mener at fordybelsen er nødvendig, hvis litteraturen skal overleve. Kamilla vender tilbage til markedsøkonomien med sin bemærkning om, at litteraturen er konservativ; ”Vi omtaler det som kunst, men det fungerer på markedets præmisser.” Hun gør opmærksom på, at med billedkunsten forholder det sig anderledes, idet denne type kunst flytter sig meget mere. Netop her er der måske mulighed for at blogs og litteratur kan smeltes sammen.

Formidlingspennen
Selvom alle tre er enige om, at litteratur kalder på fordybelse, mener Niels Frank også at blogs kan bidrage med noget. De indeholder et nærvær og en ”nu-her-følelse”, som også fungerer, når den flyttes andre steder hen, heriblandt i litteraturen. Dette er noget, som også afspejles i store dele af den nye litteratur; den er tilsyneladende ufærdig og skødesløs. Kamilla nævner som eksempel Christina Hagens bog Boyfrind.Stavefejl, som også findes i titlen,findes igennem hele bogen, som byder på små talesprogsagtige tekster om jegets forkvaklede forhold til sin kæreste. Bogen peger på problematikker omkring køn og klasse i forhold til demokratiet. Med afsæt i dette, diskuterer Kamilla Löfström, Lars Frost og Niels Frank videre sammen med publikum om alt fra forfatteres indspark, eller mangel på samme, i samfundsdebatten til elitens magt. Afslutningsvist peger Niels Frank på at alle er formidlere, og at man må ”tage formidlingspennen i hånden, for andre kan ikke finde ud af at gøre det.”

for at skrive en kommentar.