Lars Morell gik tæt på Jorns billeder og trak publikum med

Af Anonym (ikke efterprøvet)
07.04.14
Tirsdag d. 25. februar 2014 besøgte Lars Morell Åby Bibliotek og fortalte om Asger Jorns virke som kunstner og forfatter. Arrangementet var en stor succes og lige under 100 mennesker mødte op.

Lars Morell gik tæt på Jorns billeder og trak publikum med

Aftenen begynder med at forfatter Joachim Løkke Andersen ’varmer’ publikum op med digte og kortprosa. Oplæsningen er en del af bibliotekets samarbejde med forfatterspirer. Publikum tager vel imod Joakim Løkke Andersens surrealistiske beskrivelser om at forholde sig til sig selv og om, hvordan miljøet i en lille lejligheds-verden kan være. Også et overvågnings-tema om vores allesammens færden på internettet bliver taget op med pudsige vendinger og indskud, der får publikum til at grine højt flere gange.

Mandag den 3. marts (100års-dagen for Asger Jorns fødsel) udkom Lars Morells nyeste bog om Jorn ”Asger Jorns Kunst”. Og det er netop værkerne og kunsten, Morell er på Åby Bibliotek for at tale om. Som han eksemplificerer flere gange i løbet af aftenen, så synes han ikke der tales nok om, hvad Jorn udrettede som billedkunstner og keramiker, men for meget om hans person, privatliv og kulturradikale virke.

Startskuddet til Morells bog var ifølge ham selv, at han i 2010 indså, at der var 4 år til Jorns 100 års dag, og dermed 4 år at skrive en bog i. Han var overbevist om, at mange andre havde fået den samme idé, men som det viser sig nu, er han alene om at præstere, hvad der må være årets bog om Asger Jorn og hans virke i dansk kunstliv. At skrive en bog om en af vores vigtigste malere i det 20. århundrede var en drømmeopgave at gå i gang med for Lars Morell. Det kan ses som en udfordring, at alle der tidligere har skrevet om Jorn, har kendt ham personligt. Lars Morell mener, at de er blevet draget af hans person og ”forhekset” af hans personlighed. Derfor mener Lars Morell, at de fleste bøger om Jorn ender med at handle om personen, og for lidt om hans kunst.

Morell er ikke kusthistoriker, men er, og har altid været interesseret i selve maleriet, inklusiv dets proces. Den røde tråd i Morells bog er forvandlingen i Jorns billeder. De er kalejdoskopiske og transformerer hele tiden. Hvis man kigger længe, kan man finde ansigter i ansigter, masker i masker og mange figurer der hvirvler sig ind og ud af hinanden.

Udstillingen om Asger Jorn i LitteraturStedet på Åby Bibliotek er etableret i anledningen af 100-året og besøget af Lars Morell, har også fokus på Jorns nok mindre kendte forfatterskab. Netop at tage fat på det litterære i Jorns kunstnerliv er interessant, fordi forholdet mellem ord og billede var meget centralt for Jorn. Dette ser man mange steder i hans virke som kunstner, hvor titlerne spiller en vigtig rolle, fortæller Lars Morell. I de første år er titlerne meget traditionelle - de forklarer billedet, ligesom hans billeder dengang i starten af 30erne er traditionelle, ja nærmest konservative. Da han kommer på skole i Paris hos Legér, bliver han tydeligt påvirket af miljøet dernede. Alle værker fra den tid hedder noget i retning af ”studier”, ”øvelse” eller ”komposition”. I malermiljøet i Paris dengang, fortæller Morell at trenden var, at billederne skulle ”tale for sig selv”. Under besættelsen gav han sine værker smukke og episke titler, men efter sit sygdomsforløb i starten af 50erne, kom han ud på den anden side med en sort humor og ironisk distance i sine tekster, og altså også i sine titler til malerierne. Titlerne blev mere vildledende, end egentlig guidende for hvad man så på billederne.

Jorn var optaget af at læse litteratur som Franz Kafka, James Joyce og Sigmund Freuds psyko-analyse. Sidstnævnte kan da også kobles til de vrangbilleder og figurer, som Morell beskriver, at man ser i hans ekspressionistiske værker. Myterne er en anden ting, Jorn gennem tiden er kendt for at have interesseret sig for, især de nordeuropæiske og skandinaviske myter. Jorn var også meget interesseret i sprog og i at lære nye sprog. Et studie af værk-titlerne som Lars Morell har gjort sig, viser at Jorn har en leg med de forskellige sprog, han mestrede, som den gængse øvede sprogbruger ikke nødvendigvis har set.

Lars Morell fremhæver flere gange, at Jorn var et modsætningernes menneske. Både det traditionelle konservative motiv, som man ser i hans tidlige værker, men også det abstrakte, som er mere kendt kommer kontinuerligt til udtryk. Ligesom han også bruger både de almindelige og de vildledende værk-titler. Asger Jorn rejste meget og var i det hele taget nationalt orienteret, men han var også et menneske, der erkender, at der er bånd der binder ham til mennesker, og til der hvor han kommer fra. Der var mange steder han blev ved med at vende tilbage til, både fysisk og i kunsten. Blandt andet Midtjylland, hvilket kom til udtryk i hans glæde ved at lave keramik, og på den måde komme i kontakt med jorden og den nordiske tradition.

Mange kan have svært ved at tolke på Jorns billeder, fordi han ikke selv har udtalt sig meget om dem, fortæller Morell. For Jorn var det interessante forholdet mellem kunstner og tilskuer; ”Forholdet mellem det skabende og det modtagende subjekt”, mere end at han selv skulle for-klare, hvad værkerne var eller betød. Han var optaget af tilskueren, og hvilken værdi billedet har for tilskueren. det interessante var ikke hvad billedet betød for Jorn selv, men hvad det betød for beskueren.

  • Af Cecilia Dybris Marini
Materialer