Læs dine yndlingsmagasiner online

22.05.17
Med bibliotekerne kan du få adgang til Zinio, der indeholder massevis af digitale magasiner indenfor forskellige emner

På Zinio kan du dykke ned i de områder, der interesserer netop dig. Her kan du finde magasiner om bl.a. mode, sport, strik, teknik, jagt, rejser og meget mere. Her kan du se den fulde liste over magasiner.

Med Zinio kan du gratis hente og læse dine yndlingsmagasiner på din telefon og tablet. Du kan tage magasinerne med på farten og læse dem, hvor du har lyst. For at komme i gang med at benytte Zinio, skal du følge denne vejledning.

Når du har fulgt vejledningen og er blevet oprettet gennem biblioteket, har du ubegrænset adgang til magasinerne og kan hente dem ned med app’en ”Zinio for Libraries.” Du kan beholde magasinerne på din telefon eller tablet, lige så længe du ønsker det.