Klassisk Lytteklub: Johannes Brahms: Violinkoncert, D-dur

Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.10.14
"Det er ikke en koncert for violin, men mod violin"

Johannes BrahmsBrahms' violinkoncert er stor som en symfoni og gribende som en hel opera. Den spænder fra sorg til jubel og rummer en verden af følelser, formet i perfekt balance. Koncerten er skrevet i 1878, og den blev til i tæt samarbejde med Brahms’ ven, violinvirtuosen Joseph Joachim, der også uropførte koncerten. Den er teknisk svær og kom ikke lige straks på violinisternes yndlingsrepertoire. Det blev sagt om den, at det var ”ikke en koncert for violin, med mod violin”. I dag er den blandt de mest elskede og oftest spillede violinkoncerter.

Ikke uden grund sammenlignes den ofte med Beethovens violinkoncert. Den står i samme toneart, D-dur, og den har samme symfoniske karakter, hvor orkester og solist sammen bærer musikken frem. Nogen kalder den endda ”en symfoni med violin”.

Førstesatsen er koncertens tyngdepunkt med en langorkesterindledning uden solist. Andensatsen introducerer sødmen i et smukt spundet tema, der præsenteres i oboen, og sidstesatsen runder af med energi og glæde i en ungarsk tone.
 

Se artikel om månedens tema på DR Klub Klassisk

Se baggrundsstof i lytteklubbernes bladreguide

Se introduktion (programnoter på engelsk) til værket

Se mere om lytteklubben på Hovedbiblioteket

 

Hovedbibliotekets Klassiske Lytteklub bringer musikken ned i øjenhøjde og skærper ørerne for musikoplevelsen.

for at skrive en kommentar.
Materialer