Julen varer længe, koster mange penge...

- Så hvorfor ikke lave gaverne selv?

Hjemmelavede julegaver er det "nye sort"!  
Vi taler for tiden meget om miljø, ressourcer og bæredygtighed - vigtige emner at forholde sig til og inddrage i den måde, vi lever på. Men i december måned glemmer vi det ofte lidt, mens vi svømmer i en overflod af gaver, indpakningspapir og julepynt. 

Men julen er også en tid med fokus på hygge og indendørs aktiviteter, så hvorfor ikke samle familien om at lave julegaverne selv. De hjemmelavede julegaver kan være dem, der varmer aller mest. Ikke blot fordi mange kan hækle, strikke og sy, men fordi en gave der er brugt tid på er den mest personlige af slagsen. 

På mange af Aarhus Bibliotekerne kan du deltage i julegaveværksteder frem til jul. Så pak hele familien i flyverdragter, huer og vanter, og find et juleværksted, der passer ind i lige netop jeres juleprogram 

Hvis juletravlheden allerede er indtruffet, og værkstederne ikke passer i planerne, har vi samlet nogle bøger, der kan inspirere til kreativiteten derhjemme i de varme julestuer rundt omkring i Aarhus. 

Rigtig god fornøjelse med julegaveproduktionen og RIGTIG GOD JUL  

21.11.19
Tags