Jeg vil ikke læse, jeg vil hækle!

Der findes næsten ikke noget bedre, end ting man selv har lavet!

Hej! Jeg hedder Lea og er bibliotekar på Højbjerg Bibliotek. Når jeg ikke er på arbejde, har jeg gerne gang i forskellige kreative projekter og det ser ud til, at jeg i bededagsferien skal starte på endnu et projekt.

Biblioteket bugner med lækre krea-bøger og ”Modern crochet” af Molla Mills er bare en af dem, der er kommet med mig hjem for nyligt.

I bogen finder du opskrifter på ting til hjemmet og fine accessories. Du får blandt andet en opskrift på hvordan du laver et hæklet ledning-”cover”, så din kedelige forlængerledning får nyt liv, hvordan du kan lave et fikst lille gulvtæppe eller et smart indkøbsnet og meget andet.

Opskrifterne i bogen er lette at gå til og der er mange fine billeder, der gør det nemt at følge med. Selv en begynder, vil kunne få noget ud af bogen.
Bogen jeg har lånt er på engelsk, men den findes også på dansk, der gør det lidt lettere at læse opskrifterne.

Så i den kommende bededagsferie, vil jeg give mig i kast med et hjemmehæklet gulvtæppe og selvom jeg skrev jeg ikke vil læse, så tror jeg nu alligevel, at jeg skal sidde i min gode stol med en lydbog i ørene, en kop te ved min side, mens jeg er omringet af garn.

/Lea

Materialer