Jeg laser cutter lige en julepuddel!

05.12.19
Kun fantasien sætter grænser, når der skal laves julepynt!

Heldigvis er det ikke fantasi, Aarhus mangler!

Så når der holdes workshop i at lasercutte sin egen julepynt, så bliver der gået til den, og skabt kreativt julepynt til den store julemedalje.

Der bliver prøvet kræfter med både at tegne i hånden og på tablets.

Samtidig skal der tages stilling til, om ens design skal skæres ud, eller om det i stedet skal graveres.

For slet ikke at tale om at finde ud af hvilket materiale juledesignet skal laves i.

For er ens design pænest i træ? Eller akryl?

Og hvilken slags akryl? Det gennemsigtige eller det farvede? Og hvilken farve? Eller måske er glimmerakryllet det helt rigtige valg?

(Glimmer er altid det rigtige valg, hvis nogen skulle være i tvivl)

Og fungerer designet overhovedet, når det skal overføres fra idé til virkelighed?

Mulighederne er tæt på uendelige, og det kan virke nærmest uoverskuelig at skulle finde på noget, når der er så mange muligheder.

Deltagerne på workshoppen d. 3.december lod sig dog ikke skræmme og gik frygtløse til opgaven med at kreere deres egen julepynt.

Der blev lavet alt fra julekugler med puddelhunde, kalenderlys og stjerner, til juletræer og rensdyr.

Og der blev leget med forskellige former for materialer, udskæringer og graveringer, for at få det helt rigtige look.