Dreng laver opgaver ved et spisebord

Hjemmeundervisning: Brug de digitale tilbud

18.03.20
Tjek denne liste over digitale kanaler, hvis I er løbet tør for stof til hjemmeundervisningen.

 

Udvalgte digitale undervisningstilbud, der pt. er frit tilgængelige:

Lige nu er der flere forlag der lægger indhold ud til fri afbenyttelse for danmarks skoleelever. Man skal typisk logge ind med UNI-login. Derudover giver biblioteket som altid adgang til en række digitale tilbud.

https://www.alinea.dk/sofaskolen. Sofaskolen tilbyder gratis virtuel undervisning i dansk og matematik til alle elever i grundskolen. Herunder adgang til undervisningsbøger via uni-login

khcarlsen.dk, som børnebogsforlaget Carlsen står bag. Her er en ang række ebøger lagt frit ud i samarbejde med forfattere og illustratorer. Siden kører måneden ud.

https://dafolo.dk/faglige-sysler-er-godt-tidsfordriv.aspx?preview=true  Opgaver og øvelser til alle klassetrin.

https://letbog.dk/ Letlæsningsbøger især for unge og voksne

clio.dk. Forlaget Clio, giver alle gratis adgang til alle deres læringsportaler.

gyldendal-uddannelse.dk. Gyldendal har lukket op for sine fagportaler.

 

Et udvalg af bibliotekets digitale tilbud der er relevante for skoleelever

Biblioteket køber en række digitale kilder som er tilgængelige via login på aakb.dk:

eReolen GO lån ebøger og lydbøger på eReolen GO med uni-login eller bibliotekslogin. Der er både bøger til frilæsning og fagbøger om for eksempel dyr, kendte personer og historiske emner. På siden er der også et væld af inspiration med forslag til vhad du skal læse.

Faktalink: Artikler om aktuelle emner. Der er mange artikler der kan bruges af udskolingselever og af elever på mellemtrinnet (Faktalink light).

Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/alle.  Et udvalg af kort- og dokumentarfilm, nok mest for børn i udskolingen og ungdomsuddannelserne.

Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/forfattere-bu. Portrætter og baggrundsinformation om forfattere der skriver til børn og unge

Gyldendals onlineordbøger adgang til en række ordbøger både dansk.dansk og til fremmedsprog.

 

Photo by Annie Spratt on Unsplash