Foredrag om unges digitale liv og din rolle som forælder

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.09.14
ARRANGEMENTET ER AFLYST

Mange forældre oplever at stå på sidelinjen af deres børns digitale liv. Usikkerhed og bekymringer kan fylde meget, ikke mindst om hvordan og hvornår vi som forældre skal blande os. Dette oplæg har til hensigt at give forældre en dybere forståelse af den unges digitale hverdag, samt give konkrete ideer og redskaber til, hvordan du kan tage ansvar som forældre – også på det digitale område.

 

Oplægget handler ikke om hvad der er rigtigt eller forkert, men om at skabe indblik i den unges virkelighed og få forståelse for det sociale aspekt på nettet. Fokus vil være på at forstå den digitale betydning for den unge, ud fra et socialt, personligt og samfundsmæssigt perspektiv.

 

Når man har indsigt og forståelse for den unges digitale liv, er spørgsmålet dernæst, hvordan vi skal forholde os til det. I foredraget vil der blive opstillet – og diskuteret – en guide for, hvordan og hvorfor du skal blande dig i dit barns digitale liv. Du vil få konkrete redskaber og ideer til de samtaler og tiltag, der ellers kan være svære at forholde sig til.

 

Der vil også være tid og plads til at dele egne erfaringer og udfordringer.

 

Foredraget finder sted tirsdag d. 30. september kl. 19.00-21.00 i Salen på Hovedbiblioteket

 

Billetter kan købes for 50 kr. på hjemmesiden, Klik her

 

 

for at skrive en kommentar.