Firkantede historier

21.03.19
Er du også fascineret af Louis Jensens forfatterskab? Frem til 1. april kan du gå på opdagelse i udstillingen Firkantede historier på Dokk1.

En 3. klasse fra både Elise Smiths Skole og Tranbjergskolen har skrevet ”Firkantede historier” og bygget historierne efterfølgende.

Projektet er inspireret af Louis Jensens univers, hvor de ”Firkantede historier” er blevet til 3dimensionelle fysiske værker. De to klasser har deltaget i skoletilbuddet ”Firkantede historier”, hvor de har snakket om Louis Jensens forfatterskab og læst nogle af hans historier.

Efterfølgende har eleverne trukket 3 forskellige fysiske objekter, - det kunne være alt fra gammelt legestøj til brugte køkkenredskaber. Eleverne valgte også en farve. Lige som de fysiske objekter skulle farven være gennemgående både når børnene skrev deres historie og når de afslutningsvis byggede historien. Alle Louis Jensens historier starter med et nummer og derfor fik også børnene tildelt et nummer som skulle fungere som udgangspunkt for forællingen. Ud fra de oplysninger, har de skrevet deres egen firkantede historie.