Find Holger og alle hans ting

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.06.16
Kom og “Hjælp Holger!” på Gellerup Bibliotek: ‘Hej med dig. Jeg hedder Holger og jeg elsker at rejse. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at opleve verden, møde nye kulturer og snakke med en masse sjove og spændende mennesker. Jeg skal på rejse rundt i hele verden og skal derfor have pakket min store brune kuffert. Men jeg har glemt mange af mine ting her på biblioteket”.

“Hjælp Holger!” er en aktivitet, der tager udgangspunkt i en fortælling om Holgers verdensomrejse og hans store brune kuffert.

Aktiviteten starter ud med højtlæsning af en lille historie, hvorefter de deltagende børn får udleveret et papir med billeder af alle de tabte ting. De skal nu gå rundt på biblioteket og finde tingene. Når de finder en ting krydses denne af på deres papir. Når alle tingene er fundet, får børnene af bibliotekaren udleveret en tegning til farvelægning, som et ‘tak for hjælpen’.

Børn i alderen 4+ kan med fordel få udbytte af denne aktivitet. Den er nemlig både spændende, lærerig, aktiv og samtidig et middel til samarbejde børnene imellem. Så kom og “Hjælp Holger!” - så han kan komme ud på sin rejse!

Filer
Materialer