Finaleshowet - Lyden af Danmark på Dokk1

08.05.19
Den 28. maj afholdes det store finaleshow Lyden af Danmark på Dokk1

DET KAN I VINDE: JERES KLASSE TIL DET STORE LYDSHOW!

Skole-konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow den 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor en vinderklasse i hver af Danmarks fem regioner (Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark) bliver inviteret. I bliver naturligvis transporteret gratis dertil.

Den af de fem klasser, der har indsamlet flest lydoptagelser, bliver kåret som vinder. Men det er først ved finaleshowet i Aarhus, at I får at vide, hvilken klasse, der har vundet danmarksmesterskabet i lyd-kortlægning!

Finaleshowet bliver en kæmpe oplevelse i sig selv. Her vil I kunne møde Jon - kendt fra TV, der vil fortælle om sin helt egen lydkage (og måske får I lov at smage), nogle af jer kan blive interviewet af DR UltraNews og Eiqu Miller vil sætte gang i festen fra scenen. I vil også kunne møde youtuberen Kristian Kulmbach, lydprofessoren Carsten Rahbek, de to Lyden af Danmark-værter Frederik Kulmbach og Mia Ben-Ami og Danmarks sjoveste trommeslager, Kalle Mathiesen kendt fra TV, Kalles World Tour mm.

Vinderklassen får selveste Kalle Mathiesen på besøg på jeres skole. Her vil han lave koncert og workshop! Se Kalle, Jon og Eiqu Miller/Kristian Kulmbach selv fortælle om skolekonkurrencen og finaleshowet her:

Film fra YouTube:

Jon kendt fra TV kommer til finale-showet og giver sit bud på hvordan Lyden af Danmark smager. Vil du og din klasse med til showet, så se mere her:

Mød de to youtubere Eiqu Miller og Kristian Kulmbach, som sammen med Mia og Frederik, står bag Lyden af Danmark-sangen, ved finale-showet i DOKK1 i Aarhus den 28. maj. Hør hvordan lige her:

Og se og lyt til den fantastiske ørehænger Lyden af Danmark her: 

Projektet er blevet til i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet, DTU Compute, Syddansk Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat.

Materialer