Fantastisk film om Freud på Filmstriben

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.02.13
Du føler en stærk faderbinding til Darth Vader. Du hører speakerstemmer. Du har tilbagevendende drømme om Viggo Mortensen. Se det i øjnene; Du har fortrængt din trang til gode film. Fortvivl ej, Filmstriben står klar til undsætning.

 

Du kan trygt lægge dig til rette på sofabriksen og kaste et analytisk blik på de nyeste film fra Filmstriben.dk. Siden råder pt. over mere end 1.500 film inden for diverse genrer, der kan lånes kvit og frit.

En af de nyligt indkøbte film er den engelske/canadiske/tyske ”A Dangerous Method” hvor danske Viggo Mortensen spiller selveste Sigmund Freud, psykoanalysens fader. 

 

 

I 1904 indlægges Sabina Spielrein på en klinik og behandles af doktor Carl Jung, som hurtigt ser et lysende intellekt i pigen, der skal blive hans elev - og elskerinde. Forholdet fører i sidste ende til et brud mellem Jung og dennes nestor, Sigmund Freud. Det er en begavet historiefortælling om et venskab, og siden uenighederne, mellem de to læger.

Du kan ”down-låne” A Dangerous Method gennem dette link.

 

Materialer