En skygge på himlen (Den blå amulet, 1) af Margot Andreasen

06.08.11
Anmeldt af Kasper Skaarup, 13 år


Kongen er blevet myrdet af sin bror, og dronningen er blevet forhekset. De har en del fjender, og den lille prins er i fare. Derfor bliver der lagt en besværgelse over prinsen og 2 andre børn som gør at fjenderne ikke kan finde prinsen i deres krystalkugle. 

På sin 12 års fødselsdag får Lino en amulet, som er en gave fra hans far. Den nye konge Broto beordrer Lino til at skulle arbejde i minerne. Lino stikker af, og herfra starter en rejse mod de hvide bjerge hvor oprørerne holder til.

Det er en serie på fire bøger, hvor man følger Lino på en rejse med mange udfordringer.

Bøgerne er spændende, fordi der sker så meget for Lino. Der er dværge, drager og en kæmpe edderkop, som han på den ene eller anden måde kommer i berøring med.

Materialer